Region Midtjylland

AKUT, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Lægesekretær, Akut Herning

Vi søger nye lægesekretærer til Akutsekretariatet i Herning, som har lyst til at være en del af vores spændende og dynamiske afdeling, hvor afvekslende arbejdsopgaver, samarbejde og gode patientforløb er nøgleord.
 
Drømmer du om et job, hvor lægesekretærerne er med i første række og hvor patientkontakt ikke blot foregår henover en skranke – så læs videre!
 
Vi tilbyder dig en udfordrende og varieret hverdag, der kombinerer patientkontakt med journalskrivning og ad hoc opgaver. Her er mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø, hvor såvel det mono- som tværfaglige samarbejde vægtes højt.
 
Akutsekretariatet, Herning, varetager følgende funktioner:
  •  Bemander Hospitalsvisitationen i Akutmodtagelsen i samarbejde med sygeplejersker. Her er opgaverne blandt andet modtagelse og registrering af alle skadestuepatienter, telefonkontakt til vagtlæge og præhospital samt oprettelse af patienter på Klinisk Logistik. Pladsen er ud mod venteværelset og du vil derfor få mange ad hoc opgaver.
  •  Bemander Receptionen i vores sengeafsnit (ASA). Her har sekretæren en central funktion i afdelingens "hjerte". Her er opgaverne blandt andet registrering af indlagte patienter og "problemknuser" i det tværfaglige samarbejde. Der er megen personlig og telefonisk kontakt med patienter og pårørende. 
  • Bemander Modtagefunktion i Akutmodtagelsen - hvilket indebærer modtagelse og registrering af alle patienter, der indbringes akut af præhospitalet. Som sekretær møder du såvel patient og pårørende på stuen og du samarbejder her med sygeplejersker, læger, præhospitalet og politi.
Du skal på disser tre pladser kunne mestre at have mange bolde i luften. Du skal kunne håndtere afbrydelser og bevare overblikket over det høje patientflow i Akutafdelingen. I de rolige perioder hjælpes der til med journalskrivningen.
  •  I vores sekretariat er der mere plads til fordybelse. Her varetager du primært journalskrivning og registreringsopgaver vedrørende den akutte patient. Dog bliver du også her stillet overfor andre opgaver, der kræver, at du trives som "problemknuser", og du skal sætte pris på uforudsete udfordringer. Journalskrivning for alle afdelinger i Hospitalsenheden Vest samt psykiatrien i vagttid.
Som lægesekretær i Akutafdelingen er du vores ansigt udadtil. Vi lægger derfor vægt på, at du kan møde vores patienter, pårørende og samarbejdspartnere på en imødekommende og hjælpsom måde – også når vi har travlt.
 
Elevvejleder
Vores funktion som elevvejleder bliver ledig, så skulle du gå med en elevvejleder i maven, hører vi det naturligvis gerne. Som elevvejleder får du det overordnede ansvar for, at vores elever får et godt og lærerigt ophold. Du planlægger opholdet, vejleder eleven og afholder evalueringssamtaler, deltager i vejledermøder og holder dine kolleger ajour på området.
 
Det er ikke et krav for at søge en stilling, at du også ønsker elevvejlederfunktionen – blot en mulighed.
 
Derfor vil vi gerne, at du:
  • Kan skabe dig et godt overblik, planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver
  • Er "team-player", tænker "vi" og ikke "jeg"
  • Af natur er du åben, imødekommende og serviceminded
  • Kan bevare roen i pressede situationer
  • Arbejder engageret og varetager dine arbejdsopgaver ansvarsfuldt
  • Er fleksibel og tiltrækkes af at "smøge ærmerne op"
  • Kan se en fordel i skiftende arbejdstider og rotation imellem de forskellige funktioner
  • Besidder bred IT-kompetence, det er en fordel at kende EPJ og Klinisk Logistik
  • Sidst - men ikke mindst vigtigt – er i besiddelse af en positiv indstilling og kan medvirke til at bevare vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig:
  • Et afvekslende job, hvor der roteres mellem funktionerne
  • Teamånd – både mono- og tværfagligt
  • Mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige specialer
  • Patientkontakt i første række
  • Indflydelse på planlægning af din arbejdstid
  • Nøglefunktioner og ansvarsområder – afhængig af interesse og kompetencer
  • Et job, hvor arbejdsopgaver altid overgives til kollega, når du tager hjem
  • Frihed på "skæve" tidspunkter – det kommer til at betyde mere, end du tror
  • Gode kolleger og et godt socialt fællesskab
Arbejdstider
Hos os er sekretærfunktionen central, og vi er naturligvis til stede, når der er brug for os – og det er der hele døgnet rundt. Akutsekretariatet bemandes fra kl. 7-15, kl. 15-23 og kl. 23-07. Fordelingen af dag-, aften- og nattevagter tilpasses – så vidt muligt - den enkeltes ønsker.
Du skal påregne vagt ca. hver 3. weekend – men det betyder, du får frihed på "skæve" tidspunkter – og bliver du garanteret hurtigt afhængig af det.
Vi bruger Min Tid til planlægningen, hvilket betyder, du kan se dine arbejdstider, ferie og fridage på din smartphone.
 
Nysgerrig på mere – det håber vi!
Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte lægesekretær, Vivi Møller Svane 78 43 20 30 eller leder af Akutsekretariatet, Camilla Østergaard tlf.: 23 43 90 54.

Stillings- og funktionsbeskrivelser kan rekvireres på nedenstående links:
Akutmodtagelsen:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=29ef6c3f-b0e8-4f01-9ae7-6bc3e78c20f4
ASA:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=6dc308e9-29e3-4072-a566-7e999fc08b14
 
Vil tilbyder en fast stilling, som udelukkende besættes med en uddannet lægesekretær.
 
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. oktober 2018, eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er  tirsdag d. 21. august 2018 og samtaler afholdes tirsdag d. 28. august 2018.
 
Du kan søge jobbet (online på www.vest.rm.dk) ved at klikke på "Søg job". Vedhæft din ansøgning og dit CV. 
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Camilla Østergaard
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14170
  • Quick-nr.
    355146
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Camilla Østergaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14170
  • Quick-nr.
    355146
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.