Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Sygeplejerske i funktion som ansvarlig klinisk vejleder til Kirurgisk/Gynækologisk sengeafsnit, Holbæk Sygehus

Kirurgisk/gynækologisk sengeafsnit søger pr. 01.08.18 en ansvarlig klinisk vejleder, hvis primære ansvarsområde er at varetage uddannelsesledelsen af sygeplejestuderende, social-og sundhedsassistentelever samt redderelever. Herud over vil stillingen indebære afholdelses af refleksionsamtaler, supervision af kliniske vejledere, samt deltagelse i klinikken med fokus på uddannelse.

Kirurgisk/gynækologisk sengeafsnit er i gang med en arbejdsproces frem mod etablering af en studieunit. Du vil som ansvarlig klinisk vejleder få stor mulighed for, at sætte dit faglige aftryk på denne proces. 

Vi ser studieunit som en mulighed for at udvikle og bedre læringsmulighederne i Kirurgisk/gynækologisk afdeling. Vi oplever fordele ved at samle de uddannelsessøgende, som derved får større mulighed for at lære af og med hinanden. De samme fordele ser vi for den ansvarlige kliniske vejledere og de øvrige klinske vejledere, som også vil være tilknyttet i et større antal, og derfor får bedre mulighed for faglig sparring og faglig udvikling.

Du vil som ansvarlig klinisk vejleder blive en del af en gruppe med afdelingssygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister,kvalitets - og udviklingssygeplejerske og post-doc sygeplejerske samt oversygeplejerske.

Vi har et sundhedsfagligt læringscenter på sygehuset, som anvendes aktivt i uddannelsesforløbene.

Vi ser frem til, at 30 nye sygeplejestuderende påbegynder deres uddannelse i Holbæk 01.09.18.

Kirurgisk/gynækologisk Afdeling består af to sengeafsnit med i alt 38 senge, ambulatorium og et stort endoskopisk afsnit. Afdelingen modtager akutte kirurgiske og gynækologiske patienter hele døgnet, ligesom vi har mange elektive kirurgiske- og gynækologiske forløb.

Vi tilbyder

  • Indflydelse på den fremtidige organisering af uddannelse i Kirurgisk Afdeling
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En kultur som er åben for nytænkning og udvikling
  • Et motiveret vejlederteam og et godt tværfagligt samarbejde
  • En åben og ærlig omgangstone

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer

  • Klinisk vejlederuddannelse gerne relevant diplom- master- eller kandidat uddannelse, og som er indstillet på at gennemføre uddannelse, afhængig af dit nuværende kompetencebehov
  • Pædagogisk indsigt og praktisk erfaring med formidling
  • Evner for samarbejde, koordinering og overblik
  • Anerkendende kommunikative evner
  • Dynamisk og nem at samarbejde med

Der findes stillings- og funktionsbeskrivelse for ansvarlig klinisk vejleder.

Du skal forvente, at arbejde hver 3. weekend, hvor dit hovedfokus også vil være uddannelse i klinikken

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler 23.08.18

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Marianne Zangenberg
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003913
  • Quick-nr.
    355162
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Marianne Zangenberg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003913
  • Quick-nr.
    355162
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.