Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansensvvej 13, 2600 Glostrup

Sygeplejerske i vikariat i nyoprettet kombinationsstilling mellem ambulatorie og sengeafsnit på Respirationscenter Øst, Rigshospitalet, Glostrup matriklen

Vi søger en sygeplejerske til et års vikariat i en nyoprettet kombinationsstilling på Respirationscenter Øst start efter aftale. Sygeplejersken i kombinationsstillingen vil arbejde på skift mellem ambulatoriet og sengeafsnittet. Med mulighed for fastansættelse i denne eller anden stilling på RCØ.  
 
Du kommer til at arbejde med 4 erfarne sygeplejersker i tæt tværfagligt samarbejde og varetage selvstændigt sygeplejerambulatorium funktion.  
 
Respirationscenter Øst (RCØ) er et højt specialiseret sengeafsnit og ambulatorium med et spændende speciale for den sygeplejerske, der søger faglige og personlige udfordringer. Har du et ønske om, at arbejde med fokus på patienten samt højne den sygeplejefaglige udvikling, så er dette en stilling for dig.  
 
Hos os er hverdagen afvekslende og udfordrende og du vil få rig mulighed for, at arbejde med mange facetter inden for sygeplejen, samt mulighed for at møde patienten i mange faser af sygdomsforløbet.  
 
Du vil starte på sengeafsnittet i et introduktionsforløb, som vil have en varighed på ca. 3 måneder alt afhængig af dine kompetencer og erfaringer. Du vil følge afdelingens introduktion- og kompetenceudviklingsprogram og være tilknyttet 2 kontaktsygeplejersker. Herefter vil du forsætte dit introduktionsforløb i ambulatoriet, hvor der ligeledes vil være et tilrettelagt introduktionsprogram til dig. Efter endt introduktion, fra både sengeafsnit og ambulatorie, vil stillingen primært være i ambulatoriet og i dagvagter og hverdage. Du vil forsætte med at arbejde hver 6. weekend samt have enkelte vagter i sengeafsnittet.  
 
Klinikken:  
RCØ er en højt specialiseret klinik med ca. 1800 patienter tilknyttet. RCØ modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen der diagnosticeres, behandles og kommer til kontrol på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø.  
 
Ambulatoriets primære opgaver er:  
  • Tværfaglige og selvstændige konsultationer  
  • Telefonsamtaler samt mailkorrespondancer med patienter, pårørende og samarbejdspartnere  
  • Compliance problematikker  
  • Undervisning og vejledning af patienter, pårørende og hjælpere  
  • Administrative opgaver  
  • Ambulante besøg i hjemmet, på andre hospitaler og institutioner kan forekomme  
  • Mulighed for, at fordybe sig inden for et særligt ansvarsområde.   
Sengeafsnittet:  
Afdelingen har plads til 11 elektive patienter fordelt på et 3 døgns og et 7 døgns afsnit. Derudover er der 2 akutpladser til patienter der er i respiratorbehandling. Patienterne er indlagte i både korte og længere forløb, til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), oplæring af respiratoriske hjælpere der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling.  
 
Sengeafsnittet primære opgaver er:  
  • Grundlæggende og respiratorisk sygepleje  
  • Oplæring i respiratorbehandling til brug i hjemmet til både patient og eventuelle respiratoriske hjælperhold.  
  • For ambulatorie  
  • Undervisning  
Vi ønsker en sygeplejerske der:  
  • Har mindst 2 års erfaring, gerne fra ambulatorium  
  • Har interesse for og/eller kendskab til NIV, CPAP og invasiv respiratorbehandling, men behøver ikke have specialeerfaring  
  • Har lyst til at tilegne sig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling  
  • Kan lide kompleks sygepleje og tør blive udfordret i det daglige.  
  • Ønsker at arbejde med patienter i alle aldre  
  • Har flair for medicoteknisk udstyr  
  • Har godt overblik og gode samarbejdsevner  
  • Har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling  
  • Er selvstændig og proaktiv, da flere opgaver kræver at du arbejder på egen hånd 
Vi tilbyder dig:  
  • Grundige introduktionsforløb i sengeafdeling og ambulatorie, så du bliver klædt på til at varetage klinikkens komplekse patienter.  
  • Faglig sparring og refleksion over egen sygeplejepraksis og etiske dilemmaer.  
  • Arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, sammenhold, god kommunikation og plads til humor i hverdagen.  
  • Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.  
  • Godt tværfagligt samarbejde.  
Vi prioriterer at dygtiggøre og udvikle os personligt som fagligt, derfor vægtes videreuddannelse og kurser højt. Vi deltager i relevante netværksgrupper, kongresser og temadage.  
 
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår  
Ansættelse er efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr uge primært dagvagter i ambulatoriet, med mellem 2-4 vagter på en 8 ugers plan, samt weekendarbejde hver 3. eller 6. uge, alt efter aftale, i 8-timers vagter i sengeafdelingen.  
 
Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  
Afdelingssygeplejerske Tippe Worziger Rasmussen på telefon: 30669725.  
 
Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV  
Ansøgningsfrist: Senest d. 17. juli  
 
Indkaldelse: løbende 
 
Ansættelsessamtaler:  afholdes 18. juli  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Efter gældende overenskomst mellem RegionH og DSR/nyløn.  
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Tippe Karin Worziger Rasmussen
  • Adresse
    Valdemar Hansensvvej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212920
  • Quick-nr.
    355175
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansensvvej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Tippe Karin Worziger Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212920
  • Quick-nr.
    355175
  • Indrykningsdato
    06-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.