Ledende bioanalytiker til Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers
En spændende og udfordrende stilling som ledende bioanalytiker ved Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale.Blodprøver og Biokemi har brug for en ledende bioanalytiker, som i tæt samarbejde med den ledende overlæge vil lede en laboratorieafdeling, hvor drift, ledelse, uddannelse og udvikling er nøgleord.
Stillingen ønskes besat med en uddannet bioanalytiker med kendskab til arbejdet på et hospitalslaboratorium og som har:
- Vilje til ledelse og administration
- Gode evner i relation til planlægning, kompetenceudvikling, kvalitet og service
- Interesse og flair for økonomi
- Gode samarbejdsevner
- Gode kommunikationsevner, er udadvendt og har et godt humør
- Dokumenteret ledelseserfaring gerne suppleret med lederuddannelse på diplomniveau el. lign
- Evne og erfaring i tværfagligt samarbejde
- Tydelig og åben ledelsesstil, byggende på dialog og konstruktiv feedback
- Udadvendt og synlig
- Lyttende og formår at skabe tillid og respekt
- Har overblik og gennemslagskraft
- Handlingsrettet og resultatorienteret
- Engageret og evner at kunne motivere og engagere andre
- Udviklingsorienteret og trives godt med forandringer
- Bevidst om din betydning som rollemodel gennem tydelig kommunikation, nærvær og indlevelse
Afdelingen betjener primært afdelinger på Regionshospitalet Randers, men udfører også analyser for praksissektoren i Region Midtjylland og for andre sygehuse og lægepraksis i Danmark. Afdelingen har moderne analyseudstyr, et velfungerende kvalitetssikringssystem og et veluddannet og kompetent personale. Afdelingen har ca. 350.000 patientkontakter om året og udfører ca. 5 mio. analyser om året.
I afdelingen er der ansat 56 bioanalytikere, 1 bioanalytikerunderviser og 4 afdelingsbioanalytikere, 1 kvalitetsansvarlig og en IT bioanalytiker. Desuden er der ansat 2 overlæger, én 1. reservelæge, 1 biokemiker, ca. 3 sygeplejersker og 3 sekretærer.
Afdelingens overordnede vision er: Blodprøver og Biokemi skal til alle tider være en nøglefaktor i det gode patientforløb. Som laboratorium på et Akuthospital prioriteres samarbejdet med de kliniske afdelinger højt, og der er konstant fokus på levering af de rette analyseresultater til rette tid. I afdelingen findes en gastroenterologisk sektion der, ud over analyser for det nationale tarmkræftscreeningsprogram, også udfører specialanalyser indenfor dette område, eksempelvis tarmbiopsi analyse, fæces-elastase og fæces-calprotectin.
Afdelingen varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende ved Aarhus Universitet og indgår i den lægelige videreuddannelse.
Information
Ansættelse sker efter principperne for ny løn.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Nete Hornung på tlf. 2040 9151 eller sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen på tlf. 7842 0103.
Ansøgningsfrist: 17. august 2018.
Ansøgningen skal sendes via link: "Søg job/Send ansøgning"
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 27. august 2018
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers og Blodprøve og Biokemi på www.regionshospitalet-randers.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers -
Kontaktperson
Malene Clausen - Stillingstyper
Ledende bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
14189 - Quick-nr.
355228 - Indrykningsdato
09-07-2018 -
Ansøgningsfrist
17-08-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×