Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Overlæge til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Sygehusledelsen ønsker at styrke sundhedsforskningen for at frembringe væsentlig ny viden til gavn for patienterne og til styrkelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Det forventes at ansøgere vil deltage aktivt i udviklingen af sygehusenes forskningsmiljøer.

Vi har brug for medarbejdere der har fokus på kvalitetsudvikling i klinisk praksis, med afsæt i patientens behov og oplevelser.

Ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er en tidsbeggrænset deltidsstilling som overlæge med funktion indenfor otokirurgi ledig fra 01.02.19 eller efter aftale.

Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling

Afdelingen er den eneste i Region Sjælland inden for specialerne oto-rhino-laryngologi og tand-mund- og kæbekirurgi. Der kan derfor blive tale om udefunktion på nogle af de andre sygehuse i Regionen.

Vi kan tilbyde en afdeling med

  • Fokus på kerneopgaven
  • Fokus på faglig udvikling og vidensbaseret praksis
  • Et tværfagligt lederteam

Afdelingen indeholder

  • Et operationsafsnit med fem ØNH operationsstuer
  • Et sengeafsnit med 27 sengepladser, hvoraf de otte er til dagskirurgiske patienter
  • En TMK operationstue på central operationsgang
  • Et ØNH ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
  • Et TMK ambulatorium med to undersøgelsesstuer
  • Audiologisk afsnit fordelt i Slagelse, Køge og Nykøbing F.
  • Et TMK ambulatorium i Næstved
  • Et lille ØNH ambulatorium i Nykøbing F.
  • En klinisk forskningsenhed

Afdelingen deltager i studenterundervisningen ved Københavns Universitet.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i oto-, rhino-, laryngologi med solide kompetencer indenfor otokirurgi.

Opmærksomheden henledes på, at betingelsen for at blive ansat som overlæge forudsætter, at ansøger har været ansat som afdelingslæge i specialet i minimum fem år efter opnået speciallægeanerkendelse. Ligeledes oplyses det, at der i samtaleudvalget kan deltage patient- pårørende repræsentanter.

Øvrige forhold

Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til de syv lægeroller. Det forventes at man deltager aktivt i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger, og at man indgår i afdelingens forskningsmiljø ledet af vores professor.

Stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 21.12.18

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk

Med den udbygning af hospitalet, som er i gang, vil der blive tilført specialer og specialfunktioner, der bidrager til, at hospitalet omkring 2020/22 fremstår som et fuldt moderne universitetshospital.  Afdelingerne kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning. Antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning. Læs mere om byggeprojektet her

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Preben Homøe
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    003952
  • Quick-nr.
    355238
  • Indrykningsdato
    09-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Preben Homøe
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    003952
  • Quick-nr.
    355238
  • Indrykningsdato
    09-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.