Region Syddanmark

Region Syddanmark

Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle

Ambulant sygeplejerske til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Har du lyst til at arbejde med traumatiserede flygtninge og veteraner, og kan du se dig selv som en del af en psykiatrisk afdeling med høj faglighed, gode kollegaer og et veludviklet fagligt behandlingskoncept, så skal du søge stillingen hos os. 
 
Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring med psykiatrisk behandling og gerne med vores målgruppe. Vores ønske er en psykiatrisk specialsygeplejerske, men har du andre relevante kompetencer og erfaring med vores patientgrupper, vil du også komme i betragtning. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med patienter fra andre kulturer samt kendskab til smertebehandling, evt. efter torturskader. 
 
Du bliver tilknyttet vores afdeling i Vejle. Afdelingens anden sygeplejerske er tilknyttet vores afdeling i Odense. 
 
Vores sygeplejersker refererer til afdelingschefen. Dine nærmeste samarbejdspartnere er din sygeplejefaglige kollega i Odense, afdelingens afdelingslæge, behandlerne i de tværfaglige teams og behandlingsledelsen. 
 
Dine opgaver bliver: 
  • Opfølgning på farmakologisk behandling via intensive forløb 
  • Monitorering for metaboliske bivirkninger af medicin 
  • Terapeutiske forløb af kortere varighed, især med fokus på somatiske problemstillinger (efter screening af KRAM-faktorer) 
  • Tværfaglige forløb omkring smertehåndtering, misbrug og lignende 
  • Systematisk dokumentation i elektronisk patientjournal (Cosmic) 
  • Forløb i udgående tilbud med kortere, intensive forløb med fokus på opbygning af netværk og funktionsevne 
  • Supervisions- og undervisningsopgaver, afhængig af erfaringer på området 
  • Deltage i udviklingsarbejdet i afdelingen 
  • Bindeled til samarbejdspartnere, herunder andre psykiatriske afdelinger, kommuner, IMK mv. 
 
Vi er en afdeling i trivsel og rivende udvikling. Vi ser på patienten, når vi skal finde ud af, om den behandling, vi tilbyder, er den bedste. Vi er med til at sætte vores præg på området, og vi er præget af en nysgerrig kultur, hvor vi accepterer, at fejl kan have sin berettigelse.  
 
Derudover tilbyder vi: 
  • Intern og ekstern supervision 
  • Relevant kompetenceudvikling 
  • Mentorordning for nyansatte 
  • Mulighed for at indgå i et kollegialt miljø præget af humor, uhøjtidelighed og høj faglighed 
  • En velfungerende afdeling, der lægger vægt på trivsel og godt arbejdsmiljø 
  • Sociale arrangementer og faglige oplæg.
 
Vi lægger vægt på:
  • Åbenhed, gode samarbejdsevner og fagligt engagement 
  • At du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver 
  • Lyst til at indgå i udviklingsarbejdet i afdelingen 
  • At du er nysgerrig og tør bruge dine kollegaers erfaringer og bringe dine egne i spil 
  • At du kan lide at opnå resultater sammen med andre 
  • At du gør en indsats for at bevare trivslen og det gode arbejdsmiljø på afdelingen.
 
Yderligere information om stillingen
Den ugentlige arbejdstid er på 32 timer, men med mulighed for fuld tid.
 
Mødetiden er hver dag fra kl. 8.00, og der er ingen aften-, natte- eller weekendvagter.
 
Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 204560. Ansøgningsfristen er mandag den 20. august.
 
Ansættelsessamtaler foregår på ATT, Vestre Engvej 51, indgang B, 3. sal, 7100 Vejle. Samtalerne bliver holdt fredag den 24. august.
 
Tiltrædelsesdato er mandag den 1. oktober.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd. 
 
Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid. 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ulla Wernberg-Møller på tlf. 2913 1617. 
 
 
ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med kompleks PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH. Vi tilbyder specialiseret, differentieret behandling på et psykodynamisk, mentaliseringsbaseret grundlag og varetager behandling, der forudsætter fagligt velfunderet og kvalificeret personale.
 
Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på 2 matrikler i hhv. Odense og Vejle med ca. 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder 4 tværfaglige teams der varetager udredning og behandling, og består af overlæge, afdelingslæge, sygeplejerske, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgiver.  
 
Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204560
  • Quick-nr.
    355273
  • Indrykningsdato
    09-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204560
  • Quick-nr.
    355273
  • Indrykningsdato
    09-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.