Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Vicechefjordemoder til Svangre-Barselsafsnittet - Herlev Hospital

Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Herlev Gentofte Hospital søger en visionær vicechefjordemoder eller afdelingssygeplejerske til Svangre-Barselsafsnittet. 
 
Vores dygtige vicechefjordemoder flytter desværre til Jylland. Så har du lyst til at være leder for en stor gruppe engagerede medarbejdere, der sætter faglighed og arbejdsglæde højt? har vi et godt job til dig den 1. oktober eller efter aftale! 
 
Entusiastisk og udviklingsorienteret leder søges 
Vi søger en leder, som kan sætte retning, er løsningsorienteret og kan udfordre vanetænkning. 
Det er vigtigt for os, at vores nye leder aktivt bidrager til fagligheden i afdelingen, og at du kan håndtere akutte problemstillinger i en travl hverdag med et stort patientflow. Med andre ord, at du ikke er en ”skrivebords-leder.”Det er af stor værdi, at du er fagligt funderet og kender til SP, så du kan være i dialog med personalet og tage ledelse i dokumentationsarbejdet. 
 
Vi er en gruppe af sygeplejersker, jordemødre, sosu-assistenter og læger, der arbejder tæt sammen efter principperne i interprofessionel læring og samarbejde IPLS, og som ønsker at du udøver en situationsbestemt ledelse, med fokus på både medarbejderkompetencer og trivsel. 
 
Afsnittet består af både indlagte svangre patienter, barselspatienter fordelt på 37 senge og en periode endnu 5 hotelsenge. Vi har i afdelingen et fokus på patientempowerment, og sætter en ære i at yde høj kvalitet i pleje og behandling til alle vores patienter og deres familier. Vi arbejder målrettet efter hospitalets ambition Godt behandlet i alle sammenhænge.  
I relation til den individuelle kompetenceudvikling arbejder vi med ansvarsområder og funktioner, og vi har fokus på at medtage evidensbaseret viden, i det omfang det er muligt. 
 
Vi står for at skulle implementere telemedicin, således at gravide med komplikationer kan tilbydes hjemmemonitorering som et alternativ til indlæggelse. Desuden har vi fokus på at forbedre vores LUP-tal, og sætter særligt ind omkring ammeundervisning og tryghed i forbindelse med udskrivelsen. Desuden har vi et øget fokus på gravide og barslende med særlige behov. 
 
Du vil blive en del af en afsnitsledelse, som udgøres af dig og en overlæge. Derudover har vi organiseret os med en sygeplejerske, der har ledelsesansvar for vagtplaner og fremmøde, og en afdelingsjordemoder, der i dagvagterne på hverdage sikrer koordination og supervision. Du bliver en del af flere ledelsesfora, og din nærmeste leder er den ledende oversygeplejerske. 
 
Vi søger en leder, der: 
Har lyst til at engagere sig fagligt og menneskeligt i afdelingen 
Har gode samarbejdsevner og som kan medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og mangfoldighed 
I tæt samarbejde med de obstetriske overlæger, arbejder for et godt og frugtbart samarbejde med lægegruppen.  
Kan understøtte forandringer og medvirke til at udvikle kulturen  
Kan optimere driften i afsnittet  
Har ledelseserfaring. Hvis ikke fra specialet, så gerne fra et sengeafsnit eller akutområde, samt har relevant videre- eller efteruddannelse. 
 
 
Lederens ansvarsområde er følgende: 
Daglig drift og ledelse af svangre-barselsafsnittet  
Tilrettelæggelse af det daglige arbejde i samarbejde med afsnittets personale 
Personaleansvar for afsnittets sygeplejersker, social- og sundhedsass. og jordemødre 
Kompetenceudvikling af afsnittets forskellige personalegrupper  
Medansvarlig for budgetoverholdelse på afsnittet  
Ansvarlig for udarbejdelse af vejledninger og patientinformation vedrørende barsel-svangre- afsnittet i samarbejde med de øvrige ledere og Patientsikkerhed- og Kvalitetsudvalget  
Medvirke til uddannelse af afdelingens studerende og elever 
 
 
Nyt Hospital Herlev 
I marts 2020 flytter afdelingen ud i nye fantastiske rammer med føde-, og gravidmodtagelse, fødeafdeling samt svangre - barselsafsnit. Huset er noget særligt, idet det er rundt, og alle vore afdelinger dermed vil ligge i naturlig forlængelse af hinanden, hvilket vil bedre patientforløb. Eksempelvis vil vi ligge fysisk tættere på neonatal-afdelingen, idet vi skaber stuer med delt fagligt ansvar, således at forældre og barn kan forblive samlet. Derudover er der stor fokus på indretning, der skaber velvære for patienter og ansatte. Dette planlægningsarbejde skal du være med i.    
 
Lyder ovenstående som noget for dig, er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske Heidi Brønnum-Jacobsen på telefon: 38 68 28 66. 
 
Send venligst din ansøgning via linket 
 
Ansøgningsfrist: 
12. august 2018.   
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 33. Inden en evt. 2. runde, der afholdes i uge 34, skal du gennem en test, der viser din personlighedsprofil.  
 
 
Hvis du kommer fra Fyn eller Jylland har Herlev kommune en ”Grøn Anvisning”, så de kan måske hjælpe med bolig.    
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Heidi Brønnum-Jacobsen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    212978
  • Quick-nr.
    355293
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Heidi Brønnum-Jacobsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    212978
  • Quick-nr.
    355293
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.