Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Velfungerende intensivt psykiatrisk afsnit søger

Sygeplejerske – vi vil investere i din fremtid! 
 
Er du sygeplejerske – nyuddannet eller med erfaring, og synes at akutpsykiatrien er spændende? Så vil vi gerne investere i dig og din fremtid!  
 
Kom og vær med til at sætte dit præg- og bidrage til den fremtidige udvikling af sygeplejen på en intensiv psykiatrisk afdeling. 
Vi søger en ny kollega til en fast stilling og en til barselsvikariat i vores team, 32-37 timer ugentligt. Stillingerne består af blandede vagter med arbejde hver anden eller tredje weekend. 
 
Psykiatrisk Center Ballerups døgnafsnit 1 er et intensivt afsnit med plads til 16 indlagte. Vi bor i nye gode omgivelser, hvor patienterne giver udtryk for at de fysiske rammer er gode med bl.a. enestuer, aktivitetsrum og afdelingens egen sportshal. Afsnittet er base for centrets udgående Interventionsteam – der er specialiseret i at tilbyde faglig sparring omkring deeskalering og håndtering af komplekse patientforløb og har en samarbejdsflade til hele centret. 
 
Vores kerneopgave består i at identificere, analysere, planlægge, udføre, justere og vurdere sygeplejen til patienter med komplekse sygeplejebehov. Derudover har sygeplejersken en særlig opgave i koordinering samt uddelegering af opgaver og bidrage til udredning. 
Til efteråret vil vi implementere Safewards for derigennem at styrke kvaliteten af sygeplejen i afsnittet. Du vil, som ny kollega, i denne proces få mulighed at præge forløbet med dine input. 
 
Personale i afsnittet består af en god, solid og faglig stærk personalegruppe med bred erfaring, der vægter afsnittets sociale kapital og det gode arbejdsmiljø højt. 
Sammen med dig vil vi tilrette et forløb, hvor vi bedst muligt klæder dig på til din funktion i afsnittet. 
 
Vi tilbyder: 
Oplæring tilpasset dig sammen med en 1-årig mentorordning 
Deltagelse på kurset Godt på vej i Psykiatrien 1 + 2 
En solid personalegruppe, jævnt fordelt på erfaring, alder og køn 
Et team med høj faglighed der gerne lærer fra sig, vil hinanden, er omsorgsfulde og opmærksomme, har humor med på arbejde og er glade for kage. 
Tværfagligt samarbejdsteam 
Fast supervision 
Projektdeltagelse og stor indflydelse på udviklingen af sygeplejen 
Mulighed for videreuddannelse inden for specialet 
 
Vi ønsker at du: 
Er uddannet som sygeplejerske 
Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt inden for akutpsykiatrien 
Har lyst til at bidrage til vores fortsatte gode arbejdsmiljø 
Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tværfagligt team 
 
Ansættelsesvilkår: 
Stillingen er på 32 eller 37 timer om ugen i blandede vagter med arbejde hver 2. eller 3. weekend i henholdsvis 8- eller 12 timers vagter. 
Opstart den 1. oktober eller efter aftale. 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
 
Ansøgningsfristen er d. 27. august kl. 12.00. 
 
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen eller komme og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske, Suste Spellerberg, på telefon: 38 64 50 01 eller mail: suste.maria.spellerberg@regionh.dk eller souschef, Anja Genet, på telefon 38 64 50 01 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    suste spellerberg
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212995
  • Quick-nr.
    355331
  • Indrykningsdato
    11-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    suste spellerberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212995
  • Quick-nr.
    355331
  • Indrykningsdato
    11-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.