Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Anæstesisygeplejersker på Operation & Intensiv, Regionshospitalet Viborg

Operation og opvågningsafsnittet søger to anæstesisygeplejersker 1. oktober 2018 eller efter aftale. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingerne og afdelingen 
Vi tilbyder fastansættelse til anæstesisygeplejersker, der har lyst til at indgå i en travl og varieret hverdag med mange udfordringer, blandt dygtige og dedikerede kolleger.
 
Regionshospitalet Viborg er et af akuthospitalerne i Region Midt, og her er stor aktivitet døgnet rundt. I 2017 præsterede anæstesiafdelingen ca. 15.000 ydelser. 
 
Vi er i en spændende proces med ny- og ombygning, og som følge heraf også omstruktureringer.
 
Kerneopgaven for HE Midt er behandling og rehabilitering af patienter. Alle løser dagligt opgaver, som skal sikre, at patienten oplever et velfungerende hospital med sammenhængende sundhedsydelser og høj faglig kvalitet, og vi arbejder målrettet og effektivt på tværs af faggrænser.
 
Vi søger derfor kolleger, der besidder såvel faglige, som relations-, lærings- og forandringskompetencer.
 
I anæstesiafsnittet er vi ca. 55 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. Vi er organiseret i tre grupper med sideordnet ledelse, men vi samarbejder ligeledes meget på tværs af grupperne. En mindre gruppe af anæstesisygeplejerskerne varetager desuden funktionen på akutbilen i Skive.
 
Vi er i en proces med ny- og ombygning, og som følge heraf også større omstrukturering. På sigt er det målet, at vi får en selvstændig dagkirurgisk enhed, samt en perioperativ enhed.
 
Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, fristes du af muligheden for at udfordres og udvikle dig i såvel ’dybde’ som ’bredde’, kan du se dig selv i en afdeling, hvor ikke to dage er ens, og kan og vil du arbejde for og værne om et godt arbejdsmiljø, hører vi gerne fra dig! 
 
Der kan hentes en stillingsbeskrivelse på anæstesisygeplejerske her.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og som i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
 
• Afdelingssygeplejerske Lotte Thrane, tlf. 78 44 52 71
• Afdelingssygeplejerske Mette Skjødt, tlf. 78 44 52 72
• Afdelingssygeplejerske Solveig Bank, tlf. 78 44 52 73
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest fredag den 10. august 2018
 
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 21. august 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lotte Thrane
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14223
  • Quick-nr.
    355349
  • Indrykningsdato
    12-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lotte Thrane
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14223
  • Quick-nr.
    355349
  • Indrykningsdato
    12-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.