Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Afdelingslæge til Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital

En stilling som afdelingslæge i intern medicin: kardiologi ved Hjertemedicinsk afd. B, OUH er ledig til besættelse 1. november 2018 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.  
 
Om stillingen 
Afdelingslægen skal indgå i afdelingens hjerte-CT funktion, men derudover vil der være mulighed for at varetage andre funktioner afhængigt af kompetencer og interesser.  
 
Afdelingslægen skal deltage i afdelingens speciallægevagt. Der er tale om en vagt med tilstedeværelse på tjenestestedet fra klokken 8.00 til 21.00 på hverdage og fra 8.30 til 18.00 i weekender og på helligdage. Aktuelt er vagten 10-skiftet.  
 
Afdelingen er organisatorisk opdelt i tre teams (iskæmi, arytmi og imaging), og den aktuelle stilling er tilknyttet imaging teamet.  
 
Vores forventninger til afdelingslægen  
  • Du er rollemodel for ”Patientens først, Højeste faglighed, og Helhed og Ansvar” 
  • Du er speciallæge i intern medicin: kardiologi eller bliver det i nær fremtid 
  • Du har faglige kvalifikationer indenfor hjerte-CT 
  • Du har forskningskompetencer og lyst til fortsat forskning 
  • Du har gode samarbejdsevner 
  • Du kan stimulere dine kollegaers udvikling, både mono- og tværfagligt 
  • Du deltager aktivt i afdelingens forsknings-, undervisnings- og udviklings- og administrative aktiviteter 
  • Du kan skabe struktur i en travl og uforudsigelig hverdag 
  • Du er fleksibel, og kan i særlige situationer også deltage i afdelingens øvrige funktioner  
  • Du påtager dig naturligt det ledelsesansvar, som forventes af en speciallæge   
 
Om hjerte-CT funktionen 
Hjerte-CT foretages i et samarbejde med røntgenafdelingen på OUH. Der er aktuelt 3 kardiologer tilknyttet Hjerte-CT, samt 7 højt specialiserede radiografer. Der foretages ca. 3.500 undersøgelser om året og heraf er ca. 2.000 forskningsskanninger. Blandt de kliniske undersøgelser fylder patienter med angina pectoris mest, men der foretages også undersøgelser af patienter, der udredes mhp TAVI, samt børn med mulig medført hjertefejl og meget andet. Forskningsundersøgelserne er fortrinsvist led i store nationale screeningsprojekter, herunder DANCAVAS, som netop udgår fra OUH. 
 
Kort om afdelingen 
Hjertemedicinsk Afdeling B hører til blandt de tre største, højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen varetager højtspecialiseret pleje, udredning og behandling af patienter fra region Syddanmark og i stigende omfang også patienter fra region Sjælland. Derudover har afdelingen hovedfunktionsområde for patienterne fra Odense og Nordfyns kommune samt regionsfunktion for de fynske patienter. Afdelingen er organiseret med tre sengeafsnit, et akut kardiologisk modtageafsnit, et kardiologisk laboratorium og et stort ambulatorium.  
 
Vi er en afdeling i markant vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. 
Vi er aktuelt cirka 280 ansatte, hvoraf 57 er læger. Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten først, og vi arbejder hele tiden på at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og inddrage vores patienter i behandlingen. 
 
Vi deltager i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinske studenter ved Syddansk Universitet, ligesom vi har uddannelsesforpligtelser overfor yngre læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Tina Svenstrup Poulsen på tlf. 2466 6642 eller mail: tina.poulsen@rsyd.dk. 
 
Ansøgningen 
Ansøgningen vedlægges et ajourført CV med oplysning om egne kompetencer indenfor speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder samt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse. 
Der er ansøgningsfrist den 13. august 2018.  
 
Der forventes afholdt samtaler fredag den 31. august og mandag den 6. september 2018 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Louise Bang
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    204604
  • Quick-nr.
    355431
  • Indrykningsdato
    18-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Louise Bang
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    204604
  • Quick-nr.
    355431
  • Indrykningsdato
    18-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.