Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Sygeplejerske til udkørende funktion, Palliativ enhed, Frederikssund

Palliativ Enhed, Nordsjællands Hospital søger sygeplejerske til udkørende funktion 
 
Palliativ Enhed søger en sygeplejerske i fast stilling i udkørende funktion til patienter med livstruende sygdom og med behov for specialiseret palliativ indsats. Stillingen er aktuelt weekend - og vagtfri. 
 
Palliativ Enhed A7A8, Nordsjællands Hospital hører organisatorisk under Onkologisk og Palliativ Afdeling og er placeret på Frederikssund Hospital. Enheden har kontinuerligt kontakt med ca. 80 – 100 patienter og består af en udkørende funktion og et sengeafsnit med 10 døgnpladser. Palliativ Enhed har et  
engageret fast team af sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, psykolog, socialrådgiver, præst, diætist og farmakonom.  Afdelingen forventes at flytte placering til Nyt Nordsjælland Hospital i Hillerød i 2022. 
 
 
Har du erfaring med det specialiserede palliative felt og interesse og lyst til primært at arbejde med patienter, der opholder sig i eget hjem, er du måske vores nye kollega.  
 
Vi søger en kvalificeret kollega: 
  • med bred klinisk baggrund og minimum 5 års relevant klinisk erfaring. 
  • som har oparbejdet viden og kompetencer omkring den kritisk syge palliative patient og gerne diplomuddannelse indenfor palliation, dog ikke et krav. 
  • som kan navigere i en foranderlig hverdag og samarbejde med mange faggrupper  
  • som kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et konstruktivt samarbejde 
  • med gode kommunikative og sociale kompetencer samt kan udvise professionel adfærd i relation til patienter og pårørende. 
  • som kan bevare ro og overblik i en hverdag med ”mange bolde i luften” og er fortrolig med IT. 
 
Funktionsområde: 
  • Tværfaglig behandling på specialistniveau 
  • Rådgivning og undervisning af sundhedsfaglige kollegaer i primær sektor 
  • Koordinerende opgaver på tværs af sektorer 
 
Vi tilbyder: 
  • En udfordrende stilling i et felt i konstant udvikling. 
  • En stilling hvor du i vid udstrækning selv er ansvarlig for planlægning af din dag. 
  • Planlagt supervision med psykolog 
  • Tværfagligt samarbejde og sparring omkring den enkelte palliative patient. 
  • En spændende stilling med mange alsidige opgaver samt undervisning, vejledning og supervision af kollegaer i primær sektor og deltagelse i kurser på lige fod med øvrige kollegaer i Palliativ Enhed. 
 
Arbejdsgrundlag: 
Vi arbejder ud fra WHO`s definition af palliation samt Sundhedsstyrelsen anbefalinger for specialiseret palliativ indsats. Vi holder os fortløbende opdateret for at justere og styrke indsatsen ud fra gældende rammer således, at Palliativ Enhed kan fungere som et kompetencecenter, som andre kliniske afdelinger i hospitalet og primær sektor kan rådføre sig med. 
 
Ansættelsesforhold: 
Stillingen er på 30 timer/uge og til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. 
Ansøgningsfrist er mandag d. 20. august kl.12 og ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag d. 28. august.  
Der må påregnes kørsel i egen bil til høj km. takst og delvis hjemmearbejdsplads. Ansættelsesforhold i øvrigt i henhold til gældende overenskomst. Der tilknyttes mentor efter behov. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres. 
Har du lyst at høre mere om stillingen eller aflægge os et uforpligtende besøg så kontakt afdelingssygeplejerske Elsebeth Rasmussen på tlf.4829 5329 i ugerne 29-31, alternativt udkørende spl. Nina Petersen tlf. 24822348 i uge 31-33. 
Ansøgning stiles til afdelingssygeplejerske Elsebeth Rasmussen, Palliativ Enhed A7A8, Nordsjællands Hospital, Frederikssund, Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Elsebeth Rasmussen
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213066
  • Quick-nr.
    355467
  • Indrykningsdato
    17-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Elsebeth Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213066
  • Quick-nr.
    355467
  • Indrykningsdato
    17-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.