Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup

Har du lyst til at få et indblik i det neurologiske speciale? Hvis du endnu ikke har valgt spor indenfor sygeplejen - eller ønsker at få kendskab til endnu et område indenfor sygdomme i hjerne og centralnervesystemet, så er her en mulighed.

Neurologisk klinik, afsnit N48 søger pr.1/10 2018 en sygeplejerske i et etårigt barselsvikariat med mulighed for forlængelse.

Du behøver ikke at have erfaring indenfor det neurologiske speciale, da der vil blive arbejdet målrettet med dine kompetencer gennem introduktion, oplæring og uddannelse.

 

N48 er et akut neurologisk afsnit, med 16 senge, der modtager patienter med varierende funktions- og observationsniveau hele døgnet.

Afsnittet har specialfunktion indenfor udredning, diagnosticering, neurorehabilitering og ambulant opfølgning af patienter med primære hjernetumorer.

I dagvagter på hverdage arbejder plejepersonalet med tildelt patientpleje og sygeplejersken vil altid være tovholder for det enkelte patientforløb. Patientforløbet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på patientinddragelse. Spekteret indenfor den neurologiske sygepleje strækker sig fra, tæt observation af den akutte patient, over de længerevarende neurorehabiliteringsforløb, til omsorgen for patient og pårørende i det palliative forløb.

 

Vi arbejder målrettet hen imod at du selvstændigt:

 

·         Kan bevare det nødvendige overblik i en travl akut afdeling.

·         Har overblikket over de komplekse og ressourcetunge patientforløb.

·         Differentierer specialsygeplejen til den uhelbredelige syge og dennes pårørende.

·         Medvirker til at sikre den faglige kvalitet i sygeplejen indenfor den erfarings og evidensbaserede viden.

·         Samarbejder med afsnittets kliniske vejledere i uddannelsen af elever og studerende.

 

Vi tilbyder dig:

 

·         Målrettet introduktion, oplæring og undervisning efter et formaliseret kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker specialiseret i sygepleje til neurologiske patienter under    ledelse af afsnittets kliniske sygeplejerske.

·         Grundig introduktion i Sundhedsplatformen med fokus på dokumentation af observationer og sygepleje indenfor det neurologiske felt.

·         Hvis du er nyuddannet: Kursusforløbet: ”Godt på vej i sygeplejen”.

 

 

Afsnittet er kendetegnet ved at være en attraktiv arbejdsplads med gode og engagerede kollegaer. Ansættelsen er på 37/uge fortrinsvis i dagvagter; men med 6 aftenvagter/4 uger og arbejdsweekend hver 3. weekend.

Generelt er der gode muligheder for indflydelse på din egen vagtplanlægning.

 

Vi ser frem til at høre fra dig og har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme og få et indtryk af afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorthe Mosegaard på tlf. 38 63 38 48, - eller på mail: dorthe.mosegaard@regionh.dk

 

Ansøgningsfrist:

Fredag d.31/8 2018.

 

 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Dorthe Mosegaard
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213086
  • Quick-nr.
    355511
  • Indrykningsdato
    21-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Dorthe Mosegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213086
  • Quick-nr.
    355511
  • Indrykningsdato
    21-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.