Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Sygeplejersker til at tage del i afsnit 2422’s udvikling. Vil du være med?

Vil du være med til at præge fremtidens psykiatri med patienten i centrum? 
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren så er vi klar til at tage imod dig. 
 
Vi er et afsnit der arbejder ambitiøst med at tilrettelægge sygepleje og behandling ud fra en helhedsorienteret tænkning. Sygeplejen på afsnittet tager afsæt i en recovery orienteret tilgang hvor vi har fokus på patientens behov og ønsker for indlæggelsesforløbet. Afsnit 2422 har siden 2017 arbejdet med implementering af Safewards, hvor vi har fokus på at skabe et roligt og sikkert miljø for både patienter og personale. Safewards er en konflikthåndteringsmodel som er evidensbaseret. 
 
Afsnittet er et semiakut intenstivt afsnit med 14 sengepladser, alle enestuer. Målgruppen er patienter +18 år med en psykiatrisk diagnose, med behov for intensiv sygepleje og behandling.  
Patientforløbene varer i gennemsnit 14 dage, men med store variationer. Disse variationer giver mulighed for at få erfaring indenfor den akutte og intensive sygepleje, hvor relations arbejdet spiller en afgørende rolle for at sikre patienten får en pleje og behandling af høj kvalitet. For at understøtte denne indsats tilbydes der ugentlig supervision til personalet. Vores erfaringer med supervisionen er positive og vi er gode til at omsætte den tilegnede viden til praksis så vores patienter også får gavn af vores sparringskultur.  
 
I afsnittet sørger vi for introduktion og kompetenceudvikling tilpasset dit erfaringsniveau, så er du nyuddannet eller erfaren så tilpasser vi introduktion. Du vil indgå i en gruppe af både erfarne og mindre erfarne kollegaer.
 
Vi tilbyder: 
  • Et individuelt introduktionsprogram, der tilpasses dine kvalifikationer og behov. Med tilhørende mentorordning for at sikre dig en grundig introduktion til afsnittet. 
  • For nyuddannede tilbydes der kurset ”godt på vej i psykiatrien” 
  • Introduktion til afsnittets referenceramme, herunder Recovery, Safewards og kognitiv adfærdsterapi 
  • Ugentlig kognitiv supervision 
  • 2 årlige udviklingsdage for den samlede personalegruppe 
  • Mulighed for uddannelse fx i kognitiv adfærdsterapi 
  • Indflydelse på udvikling i afsnittet 
  • Herudover er vi et afsnit der arbejder struktureret med en forbedringskultur ud fra Lean-metoden, som bl.a. giver medarbejderne indflydelse på forbedringer af afsnittets arbejdsgange, med fokus på at skabe værdi for patienten 
  • Kollegaer der er nysgerrige og interesseret i udviklingen af sygeplejen 
  • Kollegaer der vægter fællesskabet med både hinanden og patienterne højt 
Vi forestiller os, at du: 
  • Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer med mange forskellige mennesker 
  • Har en god indlevelsesevne og er interesseret i at arbejde et intensivt afsnit 
  • Er fagligt engageret og i stand til at reflektere over egen praksis 
  • Er bevidst om din kommunikation og kan agere og bevare overblikket i akutte situationer 
  • Er i stand til at bevare overblik i en travl hverdag 
  • Er nysgerrig og vil tage del i afsnittets udvikling 
  • Er åben og har humoristisk sans 
Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er på 32-37 timer, i blandede vagter. Med mulighed for at sætte sit eget præg. Der må forventes weekendarbejde hver 2. weekend. Stillingerne er til besættelse pr.1. september 2018 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke- ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Le Andersson på telefon 29 77 94 38 
 
Ansøgningsfristen er den 20. august 2018, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. 
 
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Le Andersson
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    213109
  • Quick-nr.
    355568
  • Indrykningsdato
    19-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Le Andersson
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    213109
  • Quick-nr.
    355568
  • Indrykningsdato
    19-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.