Afdelingslæge Akut- og Traumecenter, Aalborg Universitetshospital
AfdelingslægeAkut- og Traumecenteret,
Aalborg Universitetshospital
Trives du i en tæt teamstruktur?
Så er du måske vores nye kollega i Akut- og Traumecenteret (ATC) på Aalborg Universitetshospital. Vi søger en afdelingslæge med masser af funktioner, og vi har høje forventninger til dig.
Vi forventer nemlig, at du kan behandle, udrede, prioritere, koordinere, stabilisere, vejlede, supervisere og meget mere – også når det går rigtigt stærkt.
Det gør det ind i mellem i ATC, som den fælles akutmodtagelse ved Aalborg Universitetshospital hedder. Den består af fire afsnit: akutmodtagelse (skadestue/modtagelse), diagnostisk sengeafsnit, traumecenter og eget ambulatorium.
Kvalifikationer
Speciallæge i speciale med relevans for arbejdet i fælles akutmodtagelse. Der forudsættes bred klinisk erfaring inden for modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter samt
- Fagområdeanerkendelse i akutmedicin. Har du ikke den, forventer vi, at du ønsker at tage uddannelsen, som i givet fald betales af Region Nordjylland
- Erfaring i tværfagligt teamarbejde og samarbejde med flere specialer.
- Evne til at samarbejde på tværs af specialer og faggrupper
- Evne til at fungere i et meget omskifteligt og travlt arbejdsmiljø
Afdelingslægen deltager i alle kliniske opgaver i afdelingen samt superviserer og vejleder aktivt yngre kolleger.
Hovedopgaven er at stå for den overordnede koordinering og prioritering af patientforløbene i ATC i en tværfaglig teamstruktur. Ved modtagelse af kritisk syge patienter er afdelingslægen teamleder ved modtagelsen og stabiliseringen af patienterne. Og afdelingslægen deltager i behandling og udredning af patienterne i de diagnostiske sengeafsnit samt i ambulatoriet.
Det forventes, at afdelingslægen aktivt medvirker til den fortsatte udvikling i ATC
- har gode kommunikative evner
- fungerer som rollemodel for yngre kolleger
- påtager sig vejlederfunktioner
- deltager i den almindelige undervisning af læger, studenter og plejepersonale inden for området
Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.
Ansøgningsfrist den 19. august 2018
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til ledende afdelingslæge Jørn Munkhof Møller, tlf. 9766 0100; e-mail jmm@rn.dk eller sekretær Maiken Ørskou Bols, tlf. 9966 4329; e-mail maibo@rn.dk
I akutmodtagelsen under ATC modtages alle akutte patienter visiteret til indlæggelse på Aalborg Universitetshospital Syd, ligesom der er modtagelse af patienter indbragt via 112-kørsel samt visiteret skadestue. Patienter med tidskritiske behandlingsopgaver, der ikke kan løses i ATC (eksempelvis patienter til PCI-behandling eller trombolyse) passerer igennem ATC; men modtages som hovedregel i stedet direkte i det relevante speciale til undersøgelse/behandling.
ATC har to diagnostiske sengeafsnit med i alt 36 sengepladser i nær tilknytning til akutmodtagelsen. I disse afsnit opholder akut indlagte kirurgiske og medicinske patienter sig i op til 48 timer.
Traumecenteret modtager traumepatienter på højt specialiseret niveau fra hele Region Nordjylland
Fra primærsektoren modtager Ambulatoriet i ATC patienter henvist med problemstillinger, hvor alternativet er akut indlæggelse. Samtidigt ses i ambulatoriet patienter udskrevet fra ATC til kontrol og/eller svar på undersøgelser foretaget via ATC.
Alle ugens syv dage er en akutlæge til stede til klokken 18. Det er på sigt forventningen, at ATC får et døgndækkende akutlæge-vagtlag. Vagtformen bliver tilstedeværelsesvagter. Afhængigt af antallet af speciallæger ansat i ATC vil der være en overgangsperiode, hvor ATC dækker en andel af tilstedeværelsesvagterne - eksempelvis en vagt hver 7. døgn.
ATC er aktuelt bemandet med en ledende overlæge, fem overlæger og en afdelingslæge. Den første introduktionslæge i akutmedicin er begyndt på afdelingen i juni i år. Fra efteråret starter endnu to introduktionslæger ligesom de første HU-stillinger i akutmedicin forventes besat fra efteråret 2019. Der er desuden tilknyttet 12 KBU-læge- og 4 AP-lægespor. Fra 2018 deltager ATC i enkelte hoveduddannelsesforløb i lungemedicin og på sigt ligeledes i geriatri.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Jørn Munkhof Møller - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2018 - Regionens jobnr.
4823 - Quick-nr.
355586 - Indrykningsdato
20-07-2018 -
Ansøgningsfrist
19-08-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×