Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Overlæge til Akutafdelingen, Holbæk Sygehus

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus søger overlæger/afdelingslæger med interesse for akutmedicin til speciallæge vagt funktionen i akutafdelingen.

Region Sjælland etablerede en ny akutafdeling på Holbæk Sygehus tilbage i 2009. Funktionen er nu videreudviklet og skal nu yderligere udbygges med et medicinsk Fast-track spor.

Derfor er der behov for læger med lyst til det akutte arbejde, som har engagement og kan bidrage med nye ideer. Ud over dette er der en Akut Diagnostisk Enhed i afdelingen til accelererede patientforløb med 18 pladser.

Vi søger speciallæger med interesse for Akutafdelingens arbejdsfelt. Der forudsættes relevant uddannelse med klinisk erfaring inden for enten anæstesiologi, ortopædkirurgi, et internt medicinsk speciale eller almen medicin. Erfaring med akutmedicinske problemstillinger vil være en fordel.

Der vil blive planlagt formaliseret efteruddannelse, og arbejdet indebærer endvidere mulighed for opnåelse af merit og speciallæge anerkendelse inden for det nye speciale Akutmedicin.

Ansættelsen følger overenskomstens aftaler.

Arbejdstilrettelæggelsen
Arbejdet er planlagt med tilstedeværelsesvagt – 8-skiftet, deraf ni vagtbærende overlæger/afdelingslæger. Der er et lag af læger i klinisk basisuddannelse i for vagt og et mellemvagts lag af mere erfarne læger på 1. reservelægeniveau deriblandt fem uddannelseslæger.
 

Arbejdsformen
Der er en tværfaglig teamstruktur for Akutafdelingens opgaveløsning. Læger i bagvagt deltager både i afdelingens visitation, modtagelse og behandling af de akutte patienter og varetager supervision af de yngre kolleger i for og mellemvagt.

Akutafdelingen
Akutafdelingen er en del af Holbæk Sygehus, som er et af de fire akutsygehuse i Region Sjælland.
Afdelingens funktion er modtagelse af patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi, samt alle medicinske specialer. Akutafdelingens opgaver rummer triagering, diagnostik, akut behandling, observation og eventuelt efterfølgende visitation til relevant afdeling eller eget afsnit.

Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, og samtidig forventes et tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Gerhard Tiwald, 31 51 31 10 eller ledende oversygeplejerske Tove Fuglevig, 59 48 38 02.

Ansøgningsfrist 24.08.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Gerhard Tiwald
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    004054
  • Quick-nr.
    355691
  • Indrykningsdato
    24-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Gerhard Tiwald
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    004054
  • Quick-nr.
    355691
  • Indrykningsdato
    24-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.