Grønlands Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Sundhedsfaglig medarbejder til Peqqik-Data i Nuuk, Grønland.

Spændende stilling som medarbejder i PEQQIK-DATA CTDP                       

Det Grønlandske sundhedsvæsen søger en medarbejder til udvikling og drift af Peqqik Data, som indeholder Cosmic, Telemedicin, Dataudtræk og Patientsikkerhed.

Har du en sundhedsfaglig baggrund, flair for it og lyst til at være med til at udvikle og drive sundhedsvæsens kliniske digitaliserede systemer? Har du erfaring med arbejde i projekter og har ledet projekter?

Arbejdsstedet er Kongevej 7 i Nuuk, men vi samarbejder med alle faggrupper og alle afdelinger samt sygehuse i hele Grønland og Det Grønlandske Patienthjem i København.

Vi leder efter en nysgerrig kollega, som har lyst til et udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du skal kunne se dig selv bidrage aktivt til et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at støtte, supplere og sparre med hinanden i forhold til faglighed og erfaringer.

 

Medarbejderen skal bl.a. – i samarbejde med Afdelingen for PEQQIK-DATA sikre:

  • gennemførelse og koordinering samt øvrige kliniske udviklings- og driftsaktiviteter

  • kvalitetssikre brugen af de digitale systemer der benyttes i sundhedsvæsenet

  • gennemførelse af bruger- og superbrugeruddannelse

  • supportere brugere i hele Grønland

  • projektorienterede opgaver

 

Der er således et tæt samarbejde med de enkelte brugere, superbrugere samt ledelser med henblik på at styre og koordinere processerne i forbindelse med opgaveløsning.

 

Konkrete opgaver indeholder bl.a.:

  • Identificere opgaver og udvikle processer med basis i de systemer der benyttes

  • Koordinere og kommunikere med brugere og samarbejdspartnere

  • Udarbejdelse analyse og beskrive arbejdsprocesser

  • Tilrettelæggelse af og gennemførelse af brugerundervisning inkl. udfærdigelse af undervisningsmateriale

  • Opdatere og udfærdige brugervejledninger

  • Anvendelsessupport af de systemer der benyttes.

  • Tilrettelæggelse, afvikling og opfølgning af møder

  • Øvrige praktiske og forefaldende opgaver

 

Kvalifikationer:

Sundhedsfagliguddannelse kombineret med interesse indenfor IT. Herudover er det et ønske, at du har erfaring med projektledelse.

Som person er du nysgerrig og har masser af gå på mod. Du har lyst til at lære nyt og så er du servicemindet af natur og stortrives med en stor kontaktflade. Du har lyst til at forbedre sundhedsvilkårene i hele Grønland.

Du kommer til at arbejde i en organisation med forskellige kulturer – sproglige såvel som faglige, det er derfor vigtigt, at du er tolerant, rummelig og tålmodig.

Du evner at tænke tingene ind i komplekse perspektiver og flere dagsordener og stadig være i stand til effektivt at træffe beslutninger. Det er helt naturligt for dig at tage fra, når det går stærkt.

Som person er du struktureret og god til at bevare overblik for opgaver og fagområder. Du er god til at prioritere din tid og ved, at nogle opgaver kan løses med et hurtigt, kort og præcist svar, mens andre opgaver har en tyngde og vigtighed, som kræver større omhyggelighed, præcision og dokumentation.

Vi forventer, at du har et godt kendskab til grønlandsk kultur, og er du dobbeltsproget vil det være en  fordel.

 

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?

Vi er en administrativ stab for Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Vores opgaver vedrører elektronisk patientjournal, Cosmic, Telemedicin, Dataudtræk samt Patientsikkerhed.

Der er i Grønland øget fokus på opbyggelse af den eksisterende registreringspraksis, og udvikling og drift af EPJ sætter naturligt rammerne for en fælles registreringskultur.

I den nationale sundhedsstrategi stilles, i strategier og planer på mange områder, krav til øget fokus på dataindsamling og evalueringer, dette i særdeleshed i forbindelse med implementeringen af kræftplanen i Grønland.

Vi ønsker med denne stilling at udvikle en kvalitets- og registreringskultur, der vil giver øget gennemsigtighed i den organisatoriske og faglige kvalitet af de ydelser, som sundhedsvæsenet leverer til borgere og pårørende.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201807382

 

Ansøgningsfrist: d. 15. august 2018

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Kent Kleinschmidt, kk@peqqik.gl eller tlf.nr. +299 34 45 73. For interesserede fra DK gøres der opmærksom på, at man i Danmark er man 4 timer forud i forhold til Grønland.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81 eller på e-mail: ereg@PEQQIK.GL

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Quick-nr.
    355715
  • Indrykningsdato
    26-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Quick-nr.
    355715
  • Indrykningsdato
    26-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.