Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2600 Glostrup

Sygeplejerske til projekt om medicinnedtrapning ved Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup har fået bevilget SATS puljemidler til projekt om medicinnedtrapning hos patienter med skizofreni, som startede op i april 2018. I det en sygeplejerske i projektgruppen har valgt at søge andre udfordringer, søger vi en ny sygeplejerske på 37 timer om ugen snarest til projektet. 
 
Præsentation - hvem er vi 
På Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi beskæftiger over 700 engagerede medarbejdere og består af en række almene og specialiserede døgnafsnit og ambulante enheder på fem forskellige matrikler.  
 
Vi har en stor internationalt anerkendt forskningsenhed, og en stærk faglig profil med udgangspunkt i vores 3 professorers forskningsområder, skizofreni, psykopatologi, psykofarmakologi og affektive tilstande, dertil kommer mange specialfunktioner herunder Retspsykiatri. Vi vægter et tæt samarbejde mellem forskning og klinik. 
 
Kort om projektet 
Projektet startede i april 2018 og løber til 2020 og har til formål, under kontrollerede rammer, at undersøge hvilke patienter, der kan tåle og profitere af reduktion eller helt ophør af antipsykotisk medicin. I løbet af projektperioden vil ca. 150 personer med skizofreni gennemføre et seks måneders formaliseret forløb med medicinnedtrapning. De inkluderede personer skal have været stabile i mindst 6 måneder og have et ønske om medicinnedtrapning. Det overordnede formål med projektet er at identificere karakteristika for de patienter, som kan klare sig med mindre medicin.  
 
Det er velkendt, at psykotiske symptomer forværres ved stress, hvorfor det er tiltænkt at nedtrapningen af antipsykotiskmedicin kan muliggøres ved at reducere patientens stressniveau. Behandlingsforløbet starter derfor med en kort indlæggelse, hvor patienterne gennemgår en række undersøgelser og rating for at identificere patientens udfordringer og for at bestemme symptomniveauet før reduktionen påbegyndes.  
 
De stressreducerende interventioner inkluderer fx, afklaring af sociale forhold, støtte til ændring af vaner, etablering af socialpædagogisk støtte og psykoterapeutiske interventioner.  Disse interventioner udføres via ambulante samtaler, ved deltagelse i psykoedukationsgrupper og i hele kursusdage. Medarbejdere på projektet er 1 læge, 1 tilknyttet overlæge, 5 sygeplejersker, 1 psykolog, 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut.  
 
Opgaven - hvad forventer vi 
Som sygeplejerske på projektet skal du arbejde tæt sammen med de andre medlemmer af det tværfaglige team. Der arbejdes i dagvagt, men max. 1 dag om ugen forekommer forskudt tjeneste (kl. 12-20). Det meste af arbejdet foregår med ambulante besøg, hvoraf en del forventes at være hjemmebesøg. Derfor kan en del kørsel forekomme. Vi har adgang til at låne el-cykler, samt elbiler. En mindre del af arbejdet kan foregå på sengeafsnittet, de 3 dage patienterne er indlagt i opstartsfasen. 
 
Arbejdet som sygeplejerske i projektet omfatter: 
  • At udføre rating og indsamle forskningsdata 
  • Fungere som kontaktperson for ca. 10-12 patienter 
  • At udføre patientbesøg  
  • Planlægge og koordinere patientforløb  
  • Planlægge og afholde psykoedukationsgrupper 
Ansøgerens profil - hvem er du 
  • Vi forventer at du: 
  • Er sygeplejerske med dansk autorisation 
  • Har kørekort B 
  • Har erfaring indenfor psykiatrien og gerne indenfor ambulant behandling af patienter med psykoser 
  • Gerne med erfaring i at afholde grupper for patienter 
  • Erfaring med projekter vil være en fordel 
  • Arbejder målrettet og professionelt i din opgaveløsning og gennem samarbejde 
  • Er professionel, åben, respektfuld og direkte i din kommunikation med andre 
Vilkårene - hvad tilbyder vi 
 
Vi tilbyder et attraktivt job i en veldrevet organisation med fokus på faglighed, tillid, åbenhed og dialog, og med gode muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri. 
 
Du kan læse mere om os på vores intranet. 
 
Ansøgningsfrist: torsdag den 16. august 2018 kl. 12.00.  
 
Ansættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst. Stillingen er tidsbegrænses og udløber den 31. marts 2021 og med 3 måneders prøvetid.   
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag eller tirsdag i uge 34.   
 
Er du interesseret, så send din ansøgning og CV til nedenstående link. 
 
Du er meget velkommen til at kontakte projektgruppen for yderligere spørgsmål omkring arbejdet i projektet på telefon nr. 38645504, mail: medicinnedtrapning.region-hovedstadens-psykiatri@regionh.dk og/eller afdelingssygeplejerske Karina Elm Rasmussen, mobil nr. 24906106, mail: karina.elm.rasmussen@regionh.dk for spørgsmål omkring ansættelsesvilkår.  
 
Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
 
Om Psykiatrisk Center Glostrup   
 
Psykiatrisk Center Glostrup fusionerede med Psykiatrisk Center Hvidovre 1. februar 2016 og er nu et af de største psykiatriske centre i Region Hovedstaden med over 800 medarbejdere og et optageområde fordelt på 9 kommuner med over 300.000 borgere.    
 
Vi har en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse, en bred vifte af både døgnafsnit og ambulante enheder, almen og specialiseret psykiatri fordelt på fem matrikler.   
 
Endelig har vi en stor internationalt anerkendt forskningsenhed med 3 professorater, og er en del af Københavns Universitetshospital 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Karina Elm Rasmussen
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213199
  • Quick-nr.
    355766
  • Indrykningsdato
    27-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Karina Elm Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213199
  • Quick-nr.
    355766
  • Indrykningsdato
    27-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.