Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Sygeplejerske til Onkologisk Afdelings Sengeafsnit

Er du sygeplejerske med interesse for det onkologiske speciale, og har du lyst til at påvirke fremtidens sygepleje, så har du muligheden nu. 
 
Sengeafsnittet, der er en del af Onkologisk Afdeling, behandler og plejer patienter, som får understøttende behandling for deres kræftsygdom. Afsnittet understøtter ligeledes forskningen i tæt samarbejde med de øvrige områder i Onkologisk Afdeling. 
 
For at sikre gode kontinuerlige patientforløb med højt specialiseret pleje og behandling er patienterne knyttet til team, der koncentrerer sig om bestemte grupper af kræftsygdomme. Det giver specialiseret viden og praksis i forhold til de enkelte diagnoser. 
 
I Sengeafsnittet stiler vi efter at skabe gode effektive sammenhængende patientforløb, hvor patienten og de pårørende er i centrum. Vi lægger vægt på at have et højt fagligt niveau og en anerkendende kultur, som bygger på åbenhed, og hvor engagement og arbejdsglæde er kerneværdier. 
 
Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse. Derimod er engagement, empati, humor og arbejdsglæde vigtige forudsætninger. 
 
Du  
  • har sans for høj kvalitet i opgaveløsningen og kan lide at være i faglig udvikling 
  • har lyst til at give behandling og sygepleje til patienter med kræft 
  • vil bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • er motiveret for at præge en afdeling i udvikling 
  • er god til at samarbejde og kan lide at deltage i den daglige arbejdsplanlægning. 
Vi kan tilbyde 
  • en fast stilling på 32-37 timer i blandede vagter og med weekendvagt hver 4. weekend  
  • en grundig introduktion og individuel oplæring i forhold til dine kompetencer, herunder Kursus i Medicinsk kræftbehandling 
  • et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger  
  • en spændende arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledere altid er opmærksomme på at gøre deres bedste 
  • en arbejdsplads, der er i konstant udvikling, hvor vi hurtigt tilpasser os nye krav og forventninger 
  • et afsnit, hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning 
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse. 
Vil du vide mere? 
Vil du gerne vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tanja Pallesen, telefonnr. 3868 9382  
Ansøgningsfristen er den 16. august kl. 12.00.
Samtalerne finder sted den 21. og 22. august. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Gessø Pedersen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213218
  • Quick-nr.
    355812
  • Indrykningsdato
    30-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Kirsten Gessø Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213218
  • Quick-nr.
    355812
  • Indrykningsdato
    30-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.