Grønlands Sundhedsvæsen

Sisimiut - Læge i almen medicin

Sisimiut - Læge i almen medicin

 

Læge i almen medicin søges til fast stilling på Sisimiut Regionssygehus fra d. 1. november 2018.
Vikariat er muligt efter aftale.

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedsvæsnet forsøger at have samme tilbud til alle, uanset om borgerne er bosat i en by eller bygd.

Funktionerne udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale, og arbejdet kræver i mange tilfælde tolkebistand.

Så du skal have mod på at samarbejde med andre faggrupper og være indstillet på at løse problemer på en anden måde, end du er vant til.

 

Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin i ambulatoriet. Desuden indlægger man, og behandler selv, de patienter der har behov herfor. Der er operationsdag en dag om ugen, hvilket udelukkende omfatter småkirurgi.  Der er veludstyret operationsstue og skadestue samt daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd.  Vi er fem læger der deler vagterne, så du bliver ikke alene.

 

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har rejsende speciallæger indenfor forskellige grene af kirurgi, medicin, pædiater, psykiater og ØNH. Disse servicerer regionens borgere, enten ved fysisk besøg i regionen eller telemedicinsk. I vagten har man altid mulighed for at drøfte dårlige patienter med overlægerne i Nuuk.

 

Læs mere om Sisimiut sygehus og by her

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

 

Ansøgning:

Bilagt kopi af autorisations- og eksamensbevis, dokumentation for tidligere ansættelser og referencer, sendes gennem sundhedsvæsenets jobportal. Har du problemer med at uploade dokumenter, kan du sende din ansøgning pr. mail til HR@PEQQIK.GL

 

KONTAKT

 

Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. +299 86 42 11 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL  

 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

Ansøgningsfrist: 5. september 2018

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Marie Louise Chemnitz Egede
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Læge, Overlæge, Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    355946
  • Indrykningsdato
    02-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Marie Louise Chemnitz Egede
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    355946
  • Indrykningsdato
    02-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.