Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Afdelingslæge i sektor for hofte- og knæalloplastik

To stillinger som vagtbærende overenskomstansat afdelingslæge ved ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus er ledig til besættelse den 1. oktober 2018 eller efter aftale. 
 
De to stillinger ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse indenfor henholdsvis knæ- og hoftealloplastikkirurgi.  Ansættelserne er tænkt som uddannelsesstillinger med henblik på at opnå specialistkompetence på regionsniveau indenfor alloplastikkirurgi. 
 
Afdelingen er overordnet organiseret med én sektor for alloplastikkirurgi og én sektor for dagkirurgi.Sektor for alloplastikkirurgi er internt opdelt i 2 enheder, som varetager henholdsvis knæalloplastik og hoftealloplastik. Sektor for dagkirurgi indeholder subspecialerne håndkirurgi, skopisk knækirurgi, skulderkirurgi, idrætsmedicin samt en mindre enhed for traumatologi. 
 
Sektor for alloplastikkirurgi er aktuelt bemandet med 8 overlæger og 2 afdelingslæger med ansvar for specialiseret knæ- og hoftealloplastikkirurgi. Afdelingen har indenfor alloplastikkirurgi profileret sig gennem accelererede patientforløb, brug af nyudviklede protesetyper samt anvendelse af minimal invasiv alloplastikkirurgi.
 
De nyansatte afdelingslæger vil, i samarbejde med de nuværende 10 speciallæger, få fagligt ansvar indenfor hhv. knæalloplastik og hoftealloplastik. Det forventes, at ansøgerne aktivt deltager i den igangværende forskning samt videreudvikling af behandlingsmetoder, idet afdelingen leverer betyde-lige ressourcer til undervisning, forskning og supervision i alloplastikkirurgi i både national og international sammenhæng. Afdelingen afholder således internationale kurser i operativ teknik, såvel som der er tilknyt-tet et referencecenter til databearbejdning og forskning. 
 
Afdelingslægerne indgår i bagvagtslaget, som er et 16-skiftet bagvagtslag med vagt udenfor tjenestested i døgnvagt. Det medfører vagt på en fast ugedag hver 4 uge samt samt weekendvagt hver 16. uge og en fridag hver 14. dag 
 
Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her:
 
Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge. 
 
Ansættes af: Afdelingsledelsen ved ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus. 
 
Refererer til: Organisatorisk til afdelingsledelsen og fagligt til sektorledelsen for alloplastikkirurgi, ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus. 
 
Organisatorisk placering: Afdelingslægen placeres i afdelingens alloplastikkirurgiske sektor, Vejle Sygehus med arbejdsområde indenfor alloplastikkirurgi i elektivt regi. 
 
Ansvar og kompetence: Primærfunktion ved sektor for alloplastikkirurgi, Vejle Sygehus, herunder ambulatorium og operationsfaciliteter. 
Sekundært deltage i afdelingens øvrige ikke-sektorspecifikke aktiviteter. 
Supervisere yngre kolleger på daglig basis. 
Deltage i den teoretiske og praktiske undervisning af afdelingens egne uddannelsessøgende læger. 
Deltage aktivt i afdelingens forskningsaktiviteter samt den lægelige dialog i afdelingen. 
Sammen med den sektoransvarlige overlæge tage ansvar for kvaliteten af den lægefaglige kerneydelse og sektorens aktivitet. 
 
Kvalifikation: Speciallægeautorisation som ortopædkirurg. 
Alloplastikkirurgi som dokumenteret interesseområde. 
I besiddelse af gode samarbejdsevner. 
Interesse for tværfagligt samarbejde. 
Lyst og evne til at tage et medansvar for opbygning og drift af egen sektor, herunder interesse i videreudvikling, kvalitetssikring og forskning indenfor alloplastikkirurgi. 
 
Vil du vide mere? 
Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk.
 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den mellem Region Syddanmark og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Per Wagner Kristensen, tlf. 7940 5706. 
 
Samtaler forventes afholdt ultimo august 2018. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204725
  • Quick-nr.
    355967
  • Indrykningsdato
    03-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204725
  • Quick-nr.
    355967
  • Indrykningsdato
    03-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.