Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ergoterapeut og specialeansvarlig ergoterapeut, begge med interesse for neurologi og dysfagi til Klinik for Ergo- og Fysioterapi i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.

I klinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet, Blegdamsvej søger vi to ergoterapeuter til faste stillinger på henholdsvis 35 timer og 37 timer. Fuldtidsstillingen er som specialeansvarlig ergoterapeut indenfor neurologi og dysfagi. Begge stillinger er med tiltrædelse den 1. oktober 2018 eller snarest derefter.  
 
Klinik for Ergo- og fysioterapi, Rigshospitalet er beliggende på to matrikler; Blegdamsvej og Glostrup. Klinikken har fælles klinikledelse og er inddelt i 6 teams, med 3 teams på hver matrikel. Stillingerne er med tjeneste på Blegdamsvej matriklen. 
 
Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. De to stillinger er begge med primært fokus på det neurologiske område, og er placeret i den ergoterapeutiske gruppe der varetager neurologiske-, neurokirurgiske, neurointensive, plastik- og hoved/hals cancer patienter. Da afsnittene er akut afsnit har vurdering af aktivitetsevne og synkeevne høj prioritet. Vi søger kolleger, der med engagement og gå-på-mod kan indgå i vores team, og med en velfunderet faglig baggrund kan bidrage til et godt kollegaskab. 
 
Patienterne er indlagt i kortere eller længere forløb til udredning og/eller behandling. Ergoterapeuterne arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale. Vi søger kolleger med erfaring og interesse indenfor specialerne, som kan indgå i faglig udvikling indenfor områderne - og har interesse i at medvirke til organiseringen af arbejdet med fokus på optimal ressourceudnyttelse til gavn for patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger. 
 
For stillingen som specialeansvarlig gælder, at vi søger en kollega, som er dedikeret til udvikling, formidling og samarbejde. Som specialeansvarlig er du tovholder i den faglige udvikling indenfor områderne dysfagi og neurologi på Rigshospitalet, Blegdamsvej. Du vil have en dag hver anden uge allokeret udelukkende til specialeansvarlig opgaver.  Funktionsbeskrivelse udarbejdes for et år ad gangen og kan rekvireres. 
 
Dine primære opgaver vil være: 
  • Vurdering og behandling af indlagte patienter i oftest akut og/eller kort intensivt forløb, herunder: Vurdering og behandling af dysfagi og/eller ADL-vurderinger, herunder vurdering af behov for hjælpemidler  
  • Dokumentation samt udfærdigelse af ergoterapeutisk status/ Genoptræningsplan  
  • Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og personale 
  • Undervisning af personale indenfor dysfagi  

Vi ønsker kolleger som: 

  • Har interesse for neurologi og dysfagi 
  • Har et højt fagligt ambitionsniveau 
  • Ønsker at bidrage til udvikling af fagligheden   
  • Tager ansvar, initiativ og gerne deler ud af viden og erfaring 
  • Er god til tværfagligt samarbejde, kommunikation og har interesse i at undervise  
  • Er selvstændig, hjælpsom og kan skabe strukturer i en omskiftelig hverdag 
  • Gerne med kurser indenfor FOTT og/eller AMPS 
 
Vi kan tilbyde: 
  • Introduktionsforløb. 
  • Hjælpsomme og fagligt engagerede kolleger samt god mulighed for faglig sparring 
  • Spændende arbejdsområder i udvikling, som du får mulighed for at præge   
  • En arbejdsplads hvor tværfaglighed og trivsel værdsættes højt 
  • En arbejdsplads, hvor der prioriteres tid til faglig udvikling 
 
På matriklen er vi ca. 70 ergo- og fysioterapeuter fordelt på 3 teams, som varetager behandling af patienter i alle somatiske sengebærende centre. Vikariatet er i team 4, som består af 15 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter. Vi modtager løbende studerende fra Københavns Professionshøjskole, hvor du forventes at medinddrage studerende i din daglige praksis.  
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: 
Afdelingsterapeut Charlotte Broberg. Tlf: 3545 1274. Mail: charlotte.broberg@regionh.dk 
Klinisk underviser i ergoterapi Jette Vejdik Quistgaard Tlf: 3545 3807 Mail:  jette.vejdik.quistgaard.01@regionh.dk 
 
Løn og ansættelsesvilkår  
I henhold til gældende overenskomst.  
 
Ansøgning
Du bedes i ansøgningen tilkendegive hvilken stilling du søger. 
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgning samt eksamensbevis, CV og referencer sendes via link senest mandag den 10. september kl. 12. 
 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 13. og fredag den 14. september 2018. 
 
 
 
 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Charlotte Broberg
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213369
  • Quick-nr.
    356183
  • Indrykningsdato
    10-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Broberg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213369
  • Quick-nr.
    356183
  • Indrykningsdato
    10-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.