Projektsygeplejerske i vikariat til Klinisk Forskningsenhed (KFE), Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde
Vi søger pr. 01.10.18 en Projektsygeplejerske i et barselsvikariat løbende til 15.05.19, evt. med mulighed for forlængelse - ugentlig arbejdstid 37 timer.
I Hæmatologisk Afdeling har vi tre afsnit, hvoraf det ene er Klinisk Forskningsenhed (KFE). Vi er et særligt forskningsarrangeret team i hæmatologisk afdeling. Vi består af seks Projektsygeplejersker, en Forskningssekretær og en Afsnitsledelse.
Vi tilbyder og forestår forsøgsbehandling til afdelingens patienter, og samarbejder med lægerne om den praktiske gennemførelse af de klinisk kontrollerede undersøgelser.
Vi kan på nuværende tidspunkt tilbyde protokolleret behandling til et vidt spænd af patientgrupper indenfor hæmatologien. Du kan finde mere information her
Som Projektsygeplejerske vil du være ansvarlig for planlægningen og koordineringen af de praktiske administrative og samarbejdsmæssige opgaver i relation til et antal forskningsprojekter. Herunder sikre, at studierne følger love og gældende ICH-GCP regler, samt sikre en korrekt og præcis datarapportering.
Du vil få tildelt dine egne hæmatologiske projekter, hvor du selvstændigt skal varetage de praktiske opgaver omkring opstart og gennemførelse af de kliniske forsøg i tæt samarbejde med protokolansvarlig overlæge, monitor og sygeplejerskerne i afdelingen.
Vi kan tilbyde dig
- Et spændende job, hvor du bliver nøglepersonen i forhold til varetagelse af funktioner vedrørende implementering, og drift af afdelingens kliniske forsøg - fra opstart til afslutning
- En velfungerende og tæt tværfagligt team, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt
- Et stabilt og dedikeret personale
- En spændende speciale med en patientgruppe i alderen 18 år og opefter
- Samarbejde med nationale og internationale forskningsgrupper
- Individuelt introduktionsprogram
Du kan tilbyde os
- Erfaring som projektsygeplejerske
- Erfaring med hæmatologisk sygepleje minimum to år
- Behersker engelsk både i skrift og tale
- IT-færdigheder, herunder indgående kendskab til Microsoft Office-pakken
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret, ansvarligt og målrettet med sans for orden og detaljer.
- Skal kunne håndtere at have mange bolde i luften.
- Skal være imødekommende, serviceorienteret og kunne skabe et frugtbart, respektfuldt og imødekommende samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Skal være indstillet på, at der kan forekomme mødeaktivitet i både in- og udland
- Gerne uddannelse på master- eller kandidat niveau, men ikke et krav
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte KFE leder Vicki Thomsen, Klinisk Forskningsenhed +45 47 32 48 69, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Her kan du også rekvirere en stillingsbeskrivelse for projektsygeplejerske.
Ansøgningsfrist 29.08.18
Samtaler afholdes løbende
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Vicki Thomsen - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion & Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
004158 - Quick-nr.
356317 - Indrykningsdato
15-08-2018 -
Ansøgningsfrist
29-08-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×