Region Nordjylland

Klinisk Immunologi: Stab

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

En 1-årig klassificeret introduktionsstilling i Klinisk Immunologi er ledig til besættelse 1. oktober 2018 eller efter aftale.

Om afdelingen:  Klinisk Immunologisk afdeling (KI) er den regionale specialafdeling i klinisk immunologi med ca.100 ansatte. Afdelingen består af en række specialiserede laboratorier samt et afereseambulatorium og blodbanken. Der er ansat 4 overlæger, 3 afdelingslæger og 2-3 uddannelseslæger. På KI har vi et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø som ud over lægegruppen består af cand.scient.´er og ph.d.-studerende samt bioanalytikere, sygeplejersker, og sekretærer.

Hvad kan vi tilbyde dig som introduktionslæge:  Vi tilbyder først et 6 ugers introduktionsforløb, bestående af introduktion til specialafsnit, laboratorier samt vagtfunktionen.  Patientkontakt involverer primært plasma- og leukafereser samt rådgivning i forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i samarbejde med kliniske afdelinger.
Efter introduktionen vil dit arbejde bestå af: 
  • Udredning af patienter med immundefekter og autoimmune sygdomme samt en række forskellige immunologisk og molekylærbiologisk problemstillinger.
  • Transfusionsmedicinsk rådgivning, herunder livstruende blødning og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) med fortolkning af koagulationsanalyser og anvendelse af hæmostasestøttende lægemidler. Desuden vurdering af transfusionskomplikationer, patienter med blodtypeantistoffer, immune cytopenier og hæmolytisk sygdom hos nyfødte. 
  • Tilrettelæggelse af stamcellehøst, nedfrysning og infusion af stamceller i forbindelse med autolog stamcelletransplantation. 
  • Plasmaferesebehandling af patienter med såvel akutte som kroniske hæmatologiske og autoimmune sygdomme.
  • Udredning af patienter med transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALI) og immunbetingede neutropenier, herunder børn med immunbetinget neutropeni. Aalborg Universitetshospital har landsfunktion på dette område.
  • Rådgivning og klinisk vurdering i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til tapning.

    Vagtfunktion: Efter en oplæringsperiode med dagvagter vil du indgå i afdelingens vagtfunktion fra hjemmet. I vagten er der på hverdage tilstedeværelsesvagt kl. 8.00 til 16.00 og efterfølgende vagt fra hjemmet fra kl. 16.00 - 8.00 med 30 min. tilkald og en speciallæge som bagvagt. På arbejdsdage uden vagt er arbejdstiden kl. 8.00- 15.30.

    Forskning: Afdelingens forskning omhandler generel immunologi, cancerimmunologi, autoimmune sygdomme, monitorering af hæmostase, ekstracellulære mikrovesikler, samt det Danske bloddonor studie. Som læge på KI er der mulighed for at deltage aktivt i vores forskellige forskningsteams og der kan under supervision påbegyndes et mindre selvstændigt forskningsprojekt, som kan afsluttes i introduktionsforløbet. Senere i uddannelsen vil der være gode muligheder for at opstarte et Ph.d. projekt.

    Hvad forventer vi af dig: Du er engageret og interesse har i det immunologiske fagområde. Du har lyst til at indgå i et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø.  Laboratorieerfaring er ikke et krav. 
    Du er meget velkommen til at besøge os for en uforpligtende rundvisning på afdelingen og nærmere præsentation af specialet. Yderligere oplysninger: Ledende overlæge Kim Varming kv@rn.dk eller Uddannelsesansvarlig overlæge John Bæch jb@rn.dk  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Kim Varming
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-13-62-i-1
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    4874
  • Quick-nr.
    356360
  • Indrykningsdato
    16-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Kim Varming
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-13-62-i-1
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    4874
  • Quick-nr.
    356360
  • Indrykningsdato
    16-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.