Lægesekretær søges til vikariat
Vikariatet er ledigt fra 1. oktober 2018 eller snarest muligt og frem til 30. juni 2019. Stillingen er på 37 t./uge.Hos os er lægesekretæren et vigtigt omdrejningspunkt i en travl hverdag!
Afdelingen
Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, AUH dækker hele Region Midt og har lands- og landsdelsfunktion på flere højtspecialiserede behandlinger. Afdelingen består af både ambulatorium og operationsafdeling, som varetager en række undersøgelser, behandlinger og operationer af ansigt, kæber og mundhule på både planlagte og akutte patienter.
Afdelingen ligger nu på Nørrebrogade og flytter i starten af 2019 ud under fælles tag i Skejby.
Ud over det kæbekirurgiske speciale rummer afdelingen også Vestdansk Odontologisk Videncenter og Regionstandplejen. Afdelingen har et stort tværfagligt samarbejde med andre afdelinger på AUH, regionens øvrige hospitaler og med primærsektoren. Læs mere på www.kaebekir.auh.dk.
Opgaverne i hovedtræk
Opgaverne består af journalskrivning, koordinering og planlægning af patientforløb, registrering, receptionsopgaver med modtagelse af patienter, samt opfølgning efter ambulant besøg. Mundtlig og skriftlig korrespondance m.m. Vi arbejder i teams omkring de enkelte opgaver og alle kommer løbende omkring alle opgaver, det giver en meget varieret arbejdsdag, samt sikrer overblik for den enkelte og for gruppen.
Den daglige arbejdstid ligger primært mellem kl. 7.30 og 16.00, enkelte hverdage til kl. 18. Der kan være enkelte lørdagsvagter i forbindelse med jul og påske.
Personprofil
Uddannet lægesekretær med et godt fagligt fundament. Du trives i en travl hverdag, er ansvarlig, tillidsvækkende og serviceminded.
Du værdsætter samarbejdet med kolleger højt og har solide sociale kompetencer.
Du kommer med lysten til aktivt og fleksibelt at deltage i det tværfaglige samarbejde, er villig til at lære nyt, er omstillingsparat og bidrager professionelt til udvikling af opgaverne.
Erfaring med Midt EPJ en forudsætning.
Du vil møde
Et dynamisk arbejdsmiljø med fantastiske kolleger i en afdeling, hvor gensidig respekt og tværfaglighed er grundlaget for den bedste behandling af vore patienter.
Kontakt
Har du lyst til at vide mere om jobbet og vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende overtandlæge Martin Dahl på 7846 2980 eller på Martin.Dahl@aarhus.rm.dk samt sekretær for afdelingsledelsen Charlotte Wilsky på 7846 2924 eller på chapur@rm.dk.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Opgiv gerne referencer og / eller medsend udtalelser.
Ansøgningsfrist den 27. august 2018. Ansættelsessamtaler vil være den 29. august 2018.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Martin Dahl - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
14462 - Quick-nr.
356370 - Indrykningsdato
16-08-2018 -
Ansøgningsfrist
27-08-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×