Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Fagligt stærk, frisk og fleksibel afdelingslæge søges til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Køge 01.12.18 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer.

Vi søger en speciallæge med lyst til at arbejde bredt med alle elementer af det anæstesiologiske speciale. Udover det kliniske arbejde har alle speciallæger et fagligt ansvarsområde, indenfor hvilket, afdelingslægen er medansvarlig for organisering, kvalitetssikring og udvikling.

Køge Sygehus er et akut hospital med mere end 11.000 anæstesiydelser pr. år, samt en intensiv afdeling med otte sengepladser.

Afdelingen har tilknyttet smerteklinik, der varetager behandlingen af kroniske non-maligne smerter.

Afdelingen har fem funktionelle afsnit, med hver sin tværfaglige områdeledelse.

Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-hals kirurgi og tand-mund-kæbekirurgi.

Afdelingen har en stor uddannelsesmæssig opgave med præ- og postgraduat undervisning og uddannelse. Vi prioriterer denne opgave højt og har fået KU’s uddannelsespris for bedste uddannelsesafdeling i 2017.

Afdelingen har en veldefineret klinisk forskningsenhed, Centre for Anaesthesiological Research, ledet af en forskningslektor og med tilknytning af en række ph.d. og forskningsårsstuderende. Forskning er en integreret del af afdelingens opgaver, og der forventes deltagelse i dette.

Vi tilbyder

  • En spændende afdeling i rivende udvikling og med stor lydhørhed for udvikling og nye ideer
  • Mulighed for at udvikle dig inden for dit subspeciale, med defineret ansvars- og udviklingsområde i dialog med dig.
  • En engageret gruppe af kollegaer med store visioner for udvikling af afdelingen som en del af Danmarks nye Universitetshospital
  • En afdeling med aktiv og frontlinje forskning indenfor smertebehandling, intensiv terapi, samt optimering af det perioperative forløb

Ansøger skal være idérig, kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper, holde af at arbejde i et komplekst miljø, være god til at finde løsninger, være omstillingsparat, kunne tage lederskab, samt være indstillet på at indgå i et kollegafællesskab med mange dedikerede og engagerede medarbejdere.

Der vil blive prioriteret ansøgere der vil varetage funktionen som arbejdsmiljørepræsentant

Yderligere skal ansøgerens kompetencer indeholde godt humør, engagement, loyalitet og forståelse for helheden. Tidligere deltagelse i forskningsprojekter vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomst indgået mellem FAYL med Danske Regioner. Tiltrædelse 01.12.18 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler medio september 2018

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Erland Pedersen, ep@regionsjaelland.dk, 47 32 63 01.

Du skal trykke på Søg jobbet i bunden af annoncen hvis du ønsker at søge stillingen.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Erland Pedersen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004188
  • Quick-nr.
    356497
  • Indrykningsdato
    22-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Erland Pedersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004188
  • Quick-nr.
    356497
  • Indrykningsdato
    22-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.