Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Sygeplejersker til nefrologisk sengeafsnit 04-5, Holbæk Sygehus

Kunne du tænke dig at arbejde med nefrologi, så kig her

Afsnittet er fordelt med 22 nefrologiske sengepladser.

Der er ansat sygeplejersker og sosu assistenter i afdelingen.

Patientkategorien er hovedsageligt patienter til udredning for nyresygdom,  prædialyse-, hæmodialyse- og peritonaldialysepatienter.

De fleste patienter indlægges akut og vi modtager patienter hele døgnet.

Vi arbejder med tildelt patientpleje og du varetager derfor hele plejen af patienten, deltager ved stuegang varetager medicinering, al yderligere pleje samt kontakt til kommunal hjemmepleje.

Sygeplejersker og sosu assistenter varetager peritonaldialyse for de indlagte patienter.

Der er meget stor variation i indlæggelsesforløbne. Vi har korte og ukomplicerede samt mere komplekse og langvarige forløb.

Vi har både kirurgiske og medicinske forløb idet nefrologiske patienter ofte er indlagt i vores afdeling uanset øvrige diagnoser.

Vi arbejder meget tværfagligt i afdelingen med tæt samarbejde med diætist, fysioterapeut, dialyseafdelingen og ambulatoriet.

Specialekendskab vil selvfølgelig være en fordel men absolut ikke en betingelse vi har evner og vilje til at oplære dig. Det vigtigste er at du har lyst til at blive en del af vores team så vi i fællesskab kan løse de mange spændende opgaver vi har nu og fremover.

Vi forventer af dig

  • At du har lyst til sygepleje til nefrologiske patienter.
  • At du har lyst til aktivt at tage del i afdelingens faglige udvikling.
  • At du har evnen til at samarbejde tværfagligt og lyst til at opretholde et positivt arbejdsmiljø.
  • At du er ansvarlig, engageret og mødestabil.

Vi kan tilbyde

  • Et meget alsidigt, komplekst og spændende speciale med brug af både basal og specialiseret sygepleje.
  • God introduktion, planlagt undervisning og nefrologisk grundkursus.
  • En personalegruppe med stor aldersspredning og mange kompetencer.
  • Engagerede, positive og glade kollegaer.
  • Afdelingen modtager både sygeplejestuderende og SSA-elever.
  • En stilling på 32–37 timer pr. uge – der er mulighed for fast aften og/eller nattevagt hvis det har interesse.
  • Weekendvagt hver 3. uge
  • Vagtbelastning er på 4-6 pr. måned

Din introduktion vil bestå af en individuel tilpasset oplæring med en eller 2 mentorer ud fra dine kompetencer. Vi tilstræber at du ikke indgår i normeringen den første måned hvor du følger din mentor og dennes vagter. Herefter får du få udarbejdet et vagtplan rul. Du bliver en del af et team, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger og hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning.

I 2018 vil alle sygeplejersker på medicinsk afdeling deltage i et fagligt udviklingstiltag, hvor du får undervisning og vejledning samt mulighed for at demonstrere en række kliniske procedurer – vi kalder det Kompetencedage Skills Stations.

Derudover tilbydes alle nyuddannede og nyansatte sygeplejersker på Holbæk sygehus et fire dages kompetenceudviklings, der gennemføres to x årligt. Endelig tilbydes der efterfølgende supervision/erfaringsudveksling til alle deltagere.

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge stillingen. Har du lyst til at høre mere om stillingen, se afsnittet og møde personalet, så ring til os, så planlægger vi et uforpligtende besøg og en kop kaffe. Kontakt os på 59 48 45 92.

Og du kan læse mere om de kollegaer du kan møde på sygehuset ved at følge dette link: www.regionsjaelland.dk/holjob

M.v.h. Afdelingssygeplejerske Nils Olesen og souschef Jane Trasbo

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jane Trasbo
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    004202
  • Quick-nr.
    356562
  • Indrykningsdato
    23-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jane Trasbo
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    004202
  • Quick-nr.
    356562
  • Indrykningsdato
    23-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.