Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker til Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Silkeborg

Et 1-årigt vikariat som vagtbærende bioanalytiker ved Hospitalsenhed Midt, med tjeneste ved Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse 1. november 2018 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Arbejdsopgaver består bl.a.:
  • Varetage bioanalytikerfaglige opgaver indenfor klinisk biokemi og blodbank.
  • Deltage i afdelingens vagtordning.
Vi søger en kollega, som:
  • Er uddannet bioanalytiker og har et solidt fagligt fundament.
  • Har erfaring med blodprøvetagning og betjening af biokemisk laboratorieudstyr
  • Er selvstændig og kan gå alene i vagt
  • Er servicemindet og ansvarsfuld
  • Er interesseret i patientkontakt
  • Er åben og fleksibel mht. at påtage sig særlige opgaver/funktioner
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner og er indstillet på at fremme det excellente patientforløb
  • Har en positiv indstilling og et godt humør  
 
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at der angives Autorisations ID i ansøgningen.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende biokemiske og immunologiske laboratoriespecialer samt blodbank, og dækker funktioner i hospitalsenhederne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde.
Det immunologiske laboratoriespeciale er fagligt en del af Blodcenter Midt.
 
Afdelingen beskæftiger ca. 160 medarbejdere fordelt på forskellige stillingskategorier og udfører samlet omkring 7.5 mio. analyser årligt.
 
Afdelingen inspiceres af Sundhedsstyrelsen og er akkrediteret efter SD/EN ISO 15189 og 22870.
 
Som afdeling løser vi vores fælles opgaver i en spændende, udfordrende og travl hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt.
 
Se mere om afdelingen på hjemmesiden her
 
Om Regionshospitalet Silkeborg
På Regionshospitalet Silkeborg har vi udviklet Center of Excellence, hvor hospitalsydelserne direkte målrettes patienternes, kommunernes og de praktiserende lægers behov. Alt sammen med det for øje, at skabe det excellente patientforløb, hvor vi bliver i stand til at forudse, hvornår patienten skal have støtte og derved undgå en akut hospitalsindlæggelse. Etablering af et innovativt og udviklende samarbejde på tværs af sektorer er derfor centralt i arbejdet mod excellente patientforløb.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på http://www.hospitalsenhedmidt.dk/

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Kirsten A Grøndahl, tlf. 7841 8180.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 20. september 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den. 27. september 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Kirsten A. Grøndahl
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14537
  • Quick-nr.
    356703
  • Indrykningsdato
    28-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten A. Grøndahl
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14537
  • Quick-nr.
    356703
  • Indrykningsdato
    28-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.