Afdelingslæge/overlæge i intern medicin: endokrinologi, medicinsk afdeling, endokrinologisk afsnit Amager, AHH.
Har du lyst til at blive en del af
et fagligt inspirerende team? Kunne du tænke dig at være med i en spændende
udviklings proces i dit lægefaglige virke?
Vi kan tilbyde dig et interessant job,
hvor du har mulighed for både at dykke ned i det endokrinologiske speciale, kombineret
med arbejde inden for den brede interne medicin. Ambulatoriet er nyindrettet i flotte lyse
lokaler, der virker indbydende på både patienter og medarbejdere. Vi tilsigter
at opfylde patienternes behov med en arbejdstilrettelæggelse, der også tager
hensyn til den enkelte speciallæge.
Medicinsk Afdeling, Amager
Afdelingen har i de senere år
gennemgået en omorganisering, så vi kan imødekomme fremtidens krav som en
integreret del af Amager/Hvidovre hospital. Afdelingen varetager modtagelse af
et bredt medicinsk patientklientel med hurtig udredning og behandling og har et
befolkningsunderlag på over 180.000.
Vi oplever i hverdagen at
stemningen og charmen ved et lokalt provinshospital i hjertet af København er
bevaret. Afdelingen vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor ordentlighed er i
fokus, samtidig med at vi alle passer godt på både patienterne og hinanden.
Uddannelse af Yngre læger og
studenter fra Københavns universitet har i mange år været i fokus, og
afdelingen har bl.a. modtaget undervisningsprisen flere gange.
Afdelingen har repræsentation af de
kardiologiske, endokrinologiske, lungemedicinske og geriatriske specialer samt
en Akutklinik. Vi arbejder målrettet med at den akutte patient tilbydes hurtig,
frontloading undersøgelsesprocedurer og behandling.
Vi har et Fællesambulatorium, hvor
ambulante patientforløb inkluderende flere specialer har mulighed for at
samles. Her modtager vi også subakutte, ambulante forløb med sigte på, at der
skabes værdi for den enkelte patient bl.a. ved at undgå indlæggelse.
Endokrinologisk afsnit
Vi har fokus på teamwork, trivsel
og faglig udvikling. Vi vil gerne udfordre os selv med nye arbejdsgange og ny
tænkning, så kvalitet, effektivitet og arbejdsglæde bliver endnu mere udtalt.
Med dig på holdet vil vi være 4 speciallæger, 2 HU læger og flere reservelæger til
det endokrinologiske speciale. Der er 6 sygeplejersker, 1 diætist, 1 fodterapeut
og 5 faste sekretærer tilknyttet teamet. Vi varetager udredning og behandling
af type 1 og 2 diabetes, thyreoidea lidelser og osteoporose. Vi udreder desuden
patienter med hypofyse- og binyresygdomme. Der udføres DEXA scanninger,
øjenfoto, fodterapi og diætistvejledning. Vi har etableret hotline til
praktiserende læge mhp et endnu tættere samarbejde.
Din hovedfunktion er ambulatoriet
med typisk konsultation 2-3 dage om ugen. Du har mulighed for at have et
ansvarsområde i det endokrinologiske team. Du skal deltage i bagvagt- og weekend
dag-funktion og undervise på lige fod med andre speciallæger. Vi er ca. 20 speciallæger og 30 yngre læger.
Vagt
Speciallægerne indgår som udgangspunkt i bagvagt, og du forventes at deltage ca.2-3 gange pr. måned med tilstedeværelse
indtil kl. 18 og efterfølgende opkald fra bolig. Ca. hver 6. uge har
speciallægen weekend-dagfunktion. Der er bunden forvagt, mellemvagt og
hjælpevagt 24/7.
Din
profil
- Speciallægeuddannelse i Intern Medicin: Endokrinologi, alternativ andre speciale med stærk endokrinologisk kompetence.
- Bred intern medicinsk erfaring
- Respekt for andre, fleksibilitet og rummelighed
- God kommunikation
- Professionalisme og engagement
- Vilje og evne til teamwork og tværfagligt samarbejde
- Interesse og erfaring i undervisning
Vi tilbyder
- Et dynamisk medicinsk nærhospital i hjertet af København
- Et ambulatorium med sammenhold, effektivitet, faglig sparing og arbejdsglad.
- Godt arbejdsmiljø og stor interesse for uddannelse
- Stærkt fagligt miljø både specialeorienteret og bredt internt medicinsk
- Velfungerende mono- og tværfaglig undervisning
- Velintegreret arbejde med kvalitetsudvikling i dagligdagen
- Alle kender alle og kort kommunikationsvej tværs igennem huset
- Tæt på metro og gode parkeringsforhold.
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Besættelse
pr. 1. november 2018 eller efter aftale. Løn- og
ansættelsesvilkår for afdelingslæge er i henhold til overenskomst indgået
mellem Dansk Regioner og FAYL. For overlæges vedkommende gælder det
overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.
Besættelse af
stillingen som afdelingslæge eller overlæge vil bero på en konkret vurdering af
ansøgers kompetencer.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialeansvarlig
overlæge i endokrinologi Hongmei Duan, tlf. 28288758 eller ledende overlæge
Arne Cyron, tlf. 29218877.
Ansøgningen, som udformes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
beskrivelse af læges syv roller samt CV og relevante bilag stiles til ledende
overlæge Arne Cyron, Medicinsk Afdeling Amager, Amager-Hvidovre Hospital og
sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist er
19.09.18, samtaler planlægges efter uge 39
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Amager Hospital - Adresse
Italiensvej 1, 2300 København S -
Kontaktperson
Arne Cyron - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2018 - Regionens jobnr.
213669 - Quick-nr.
356750 - Indrykningsdato
29-08-2018 -
Ansøgningsfrist
19-09-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×