Region Nordjylland

Sengeafsnit S7/S8

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Engageret sygeplejerske – Se her – vi mangler dig

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, sengeafsnit S7/S8 søger to engagerede og dygtige sygeplejersker med erfaring indenfor psykiatri til fast stillinger.
  
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner ligger i Brønderslev.
 
Målgruppe:
De fleste patienter, der indlægges på S7, har sygdomme som mani og depression. Nogle af afsnittets sengepladser er forbeholdt voksne patienter (fra 18- 30 år) med spiseforstyrrelser.
Patienterne, der indlægges på Sengeafsnittet S8 har sygdomme som mani, depression eller bipolar lidelse (mani-depressiv). Patienterne er voksne - fra 18 år. S8 er et 5-døgns afsnit, det betyder, at det er lukket fra fredag kl. 15 til søndag kl. 15.
 
Det faglige miljø:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede behandlings- og plejeplaner, udarbejdet i et tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen og vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med hver deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Sygeplejens indsatsområde i 2018 er fortsat implementering af elektronisk sygeplejejournal, grundlag for psykiatrisk sygepleje, samt implementering af Patientens Team.
Derforuden er der målrettet fokus på implementeringen af kliniske retningslinjer.
 
Du får:
  • Introduktion, undervisning og kurser, med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske i 1 år
  • Tilknyttet mentor i afsnittet
  • Fastlagt supervision
  • Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling 
Vi ønsker at du:
  • Har erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
  • Vil medvirke til at kvalitetssikre og udvikle sygeplejen
  • Vil medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø og godt samarbejde
  • Er iderig, dynamisk og omstillingsparat
  • Aktivt deltager i at skabe et fagligt og udviklende læringsmiljø
  • Sikrer at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i plejen
    Du vil desuden have rig mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder herfor. I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.
 
Praktiske oplysninger:
 
Antal stillinger:  To
Stillingerne er på fuld tid, med blandede vagter.
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.


Ansættelse: 1. november 2018 eller efter aftale
 
Ansøgningsfrist: 24. september 2018
 
Samtaler forventes afholdt uge 39
 
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Ved ansættelser i Klinik Psykiatri Syd indhentes der straffeattester på alle nyansatte medarbejdere.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Vi håber du finder stillingen spændende og interessant og at du vil sende os din ansøgning.
 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Lene Johanne Pedersen på telefonnummer 9764 3691 eller 9764 3683.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Lene Johanne Pedersen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    4922
  • Quick-nr.
    356887
  • Indrykningsdato
    31-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lene Johanne Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    4922
  • Quick-nr.
    356887
  • Indrykningsdato
    31-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.