Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling i neurologi

Neurologi, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød  
En introduktionsstilling 2000070i3 er ledig til besættelse pr. 1. november 2018. 
 
 
Afdelingen består af to sengeafsnit på Hillerød matriklen, ét for blandet akut neurologi (21 senge) og ét for akut apopleksi (23 senge). Dertil en stor ambulant virksomhed med for - og efterundersøgelsesambulatorier og specialambulatorier for bl.a. epilepsi, apopleksi, demens, multipel sklerose, hovedpine, hjernekræft og blandet neurologi. Tilknyttet afdelingen findes et 3. sengeafsnit for apopleksirehabilitering i Frederikssund.

 
 Du får: 
• Ingen døgnvagt (vi skifter fra dagvagt til aften-nattevagt kl. 17:30)  
• En vagtplanlægger der selv er YL og har derfor god forståelse for at alle har forskellige ønsker til vagtskemaet 
• Superviseret stuegang  
• Superviseret ambulatoriefunktion   
• Forskningsmuligheder  
• Patientfremstillinger 
• Et godt arbejdsmiljø  
• Langsigtet karriereplanlægning  
 
Under ansættelsen vil du indgå i vagt- og stuegangsarbejdet, og du vil få fuldt superviseret ambulatoriefunktion. Du vil blive tilknyttet et sengeafsnit i et halvt år ad gangen. På den måde vil du blive fortrolig med patientforløbene og behandlingen af de hyppigste neurologiske sygdomme. Stuegang foregår altid under supervision af en mere erfaren læge.  
 
Du vil komme til at indgå i 9-skiftet tilstedeværelsesvagt med 2-holdsdrift.  
I vagten er der minimum to bagvagter frem til klokken 18:00, hvilket giver gode muligheder for superviseret journaloptagelse og dermed bedre klinisk uddannelse. Vi lægger behandlingsplan for så mange patienter som muligt i dagtiden således, at der er ”ryddet op”, når aften-nattevagten møder ind 17:30.  
 
Vi tilbyder et godt kollegialt miljø og et dagligt tæt samarbejde med afdelingens speciallæger som basis for udvikling af dine faglige kompetencer indenfor specialet. Du sikres en individuelt sammensat uddannelsesplan tilpasset dine kvalifikationer og ønsker, et 2 ugers formaliseret introduktionsprogram og en høj grad af supervision i det daglige kliniske arbejde. Derudover har du mulighed for 1 kursusdag med løn pr. måned udover den obligatoriske undervisning.    
 
Har du interesse for at forske er der gode muligheder på afdelingen; Nordsjællands Hospital besluttede for nogle år siden at satse meget mere på forskningsmuligheder end hidtil og dette har afdelingen kunnet mærke. Afdelingens første ph.d.er er blevet udklækkede og der er flere på vej.  
Ønsker du at forske skal du have mulighed for det, uanset om du er helt ny i den verden eller har flere forskellige projekter bag dig. Vores forskningsansvarlige overlæge tager gerne en snak med dig om hvilke muligheder der er lige for tiden på afdelingen og hjælper dig videre.  
 
”Jamen, der er så langt til Hillerød, ligger det ikke ude i en eller anden skov?” Ja og nej. Jo, der er et stykke vej inde fra København; men toget tager 35 minutter fra Nørreport og nej, hospitalet ligger ikke i en skov, men på vejen fra stationen til hospitalet, kan man vælge en rute, der går igennem en skov. Kører du i bil, får du fornøjelse af at køre imod myldretiden. Der er lægeboliger tilknyttet hospitalet, vælger du at søge en af dem, så får du meget muligvis den største lejlighed, du nogensinde kommer til at bo i (til prisen sv.t. en et-værelses inde i København).  
 
Information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge dr. med. Kai Jensen:  kai.jensen@regionh.dk 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger. 
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  Ansøgningsfristen er 21.09.18. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Vickie Vilquin Engel
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5798001068291
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213817
  • Quick-nr.
    356993
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Vickie Vilquin Engel
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5798001068291
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213817
  • Quick-nr.
    356993
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.