Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Personlig assistent til overlæge ved afsnit for affektive lidelser, S3, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien Syd i Vordingborg søger en/flere medicinstuderende til personlig assistent for en overlæge.


Vi har brug for en eller flere lægestuderende til at være personlig assistent for en overlæge. Den lægestuderende følger og bistår overlægen gennem arbejdsdagen. Det drejer sig særligt om at sikre, at alle arbejdsopgaver bliver udført, og at alt relevant journalføres i Sundhedsplatformen. Den studerende skal blandt andet finde journalnotater, klikke strukturerede data, indføre journalnotater mv. Den medicinstuderende deltager således i samtaler med patienterne og konferencer på afsnittet. Jobbet vil dermed give en unik mulighed for at få indblik i psykiatrien, herunder den kliniske vurdering af patienterne. 

Arbejdet kan varetages af flere medicinstuderende, som kan dele arbejdsdagene mellem sig. Dog skal den enkelte studerende have gennemsnitlig minimum en vagt ugentligt. Det er væsentligt, at den studerende har et godt overblik og gode it-kundskaber. Der vil være undervisning i Sundhedsplatformen i forbindelse med jobstart. Kendskab til psykiatri er en fordel men ikke en forudsætning. 

Arbejdstiden er mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.00-15.30. Der kører bus fra København direkte til afdelingen i Vordingborg, og såfremt den studerende ønsker at anvende denne, kan arbejdstiden fra kl. 14.30-15.30 foregå i bussen, hvor der er it-arbejdspladser. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Ledende overlæge Dorthe Goldschmidt, 51 33 38 62 eller afsnitsansvarlig læge Morten Galskov, 24 20 75 01.


Straffeattest
I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionens politik herom, indhentes straffeattestoplysninger.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst med Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Dorthe Goldschmidt
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    004280
  • Quick-nr.
    357042
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Goldschmidt
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    004280
  • Quick-nr.
    357042
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.