Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsengade 35, 6700 Esbjerg

Sygeplejerske/Jordemoder til Mor-Barn Center Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Mor – Barn Center søger nye kolleger til en fast stilling på 32 timer/uge og et vikariat på fuld tid. Stillingerne er til besættelse pr. 1. november 2018. 
 
Præsentation af Mor-Barn Center: 
Vi er en højt specialiseret afdeling hvor der på familiestuer indlægges 
  • familier med syge og for tidligt fødte børn > 28. graviditetsuge 
  • kvinder der efter fødsel har brug for observation og pleje 
  • mature børn der har behov for observation 
  • børn og mødre der genindlægges op til en måned efter fødslen.   
 
Personalet i afdelingen består af 38 engagerede og veluddannede medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Heraf er 2 sygeplejersker med specialefunktion. Medarbejderne er organiseret i tæt samarbejdende teams. Mor-Barn Centret er indrettet med alle relevante faciliteter for at kunne skabe ideelle patientforløb for forældre og børn. Vi har fokus på Familiecentreret Sygepleje og patienten i centrum. Ligeledes praktiserer vi Tidligt Hjemmeophold (THO) forløb til præmature børn og deres forældre. 
 
Mor-Barn Centret er organiseret under afsnittet for gynækologi og obstetrik og har 19 familiestuer. Der er tætte samarbejdsrelationer til fødegang og Børne/Ungeafdelingen. Afdelingen er praktiksted for sygepleje – og jordemoderstuderende samt erhvervspraktikanter. Der arbejdes målrettet med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, patientforløb samt med tværfaglige initiativer. 
 
Dine kvalifikationer: 
Vi søger nye kolleger der brænder for specialerne og
  • har erfaring med neonatal/pædiatrisk og/eller obstetrisk sygepleje
  • vil medvirke til at sikre optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i forhold til visionen om effektive og sammenhængende patientforløb
  • er motiveret for at arbejde med at forankre udviklingstiltag i en travl hverdag
  • vil bidrage aktivt til at fremme trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø til kolleger og samarbejdspartnere
  • kan håndtere et stort patientflow og forstår at kommunikere med patienter og pårørende, så omsorg og patientinddragelse er i fokus
  • vil deltage i kontinuerlig overvågning af behandlings- og plejekvalitet
  • er omstillingsparat og besidder gode samarbejdsevner såvel internt som eksternt ift. til samarbejdspartnere.
 
Vi tilbyder: 
En velfungerende afd. hvor kvalitet og omsorg medvirker til et højt fagligt niveau for både indlagte familier og personale. 
  • Du vil få en individuel introduktion efter et veltilrettelagt introduktionsprogram 
  • Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med fokus på sparring, anerkendelse, respekt og tillid 
  • Du vil få engagerede og fleksible kolleger med kompetence på forskellige niveauer
  • Du vil opleve gode muligheder for personlig og faglig udvikling 
  • En afvekslende hverdag med mange udfordringer 
  • Vidensdeling og åbenhed overfor nye muligheder 
  • Vi bruger humor i vores hverdag og bakker hinanden op. 
 
Yderligere information:
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om afdelingen og stillingerne kan du kontakte 
Afdelingssygeplejerske Annette Lindballe på tlf.: 2053 7385.  
 
Du kan desuden læse mere om afdelingen her.
 
Få mere information om Sydvestjysk Sygehus som arbejdsplads i folderen og videoen her.  
 
Løn i henhold til gældende overenskomst.  
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist mandag d. 24. september 2018 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 26. september 2018 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Annette Lindballe
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205017
  • Quick-nr.
    357129
  • Indrykningsdato
    06-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Annette Lindballe
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205017
  • Quick-nr.
    357129
  • Indrykningsdato
    06-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.