Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ledende bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Nordsjællands Hospital

Vi søger en engageret og dynamisk ledende bioanalytiker med en betydelig ledelseserfaring, som sammen med den ledende overlæge kan sætte retning for Klinisk Biokemisk Afdelings udvikling, uddannelse og forskning. 
 
Opgaven  
Afdelingsledelsen på KBA udgøres af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Den fælles ledelsesopgave indeholder således strategisk, faglig, personale og driftsledelse. Med ansættelse af ny ledende bioanalytiker forventes det, at afdelingsledelsen præger afdelingens fremtid i tæt parløb og i et samarbejde, hvor afdelingens styrker fastholdes og videreføres, men hvor der også formuleres nye veje i tilrettelæggelse af afdelingens ydelser og forskning. Det med sigte på at fastholde høj faglig kvalitet og give mere sundhed for pengene.  
 
Ledergruppen i Klinisk Biokemisk Afdeling består af afdelingsledelsen (ledende bioanalytiker og ledende overlæge), fire afdelingsbioanalytikere og tre overlæger. KBA er DANAK 15189-akkrediteret. Afdelingen beskæftiger samlet ca. 135 medarbejdere, hvoraf er 120 stillinger er bioanalytikere, heraf arbejder 25 medarbejdere på matriklen i Frederikssund. 
 
Ledelse af personalet er centralt for at disse forandringer skal lykkes, og som ledende bioanalytiker skal du være med til at forme og udvikle såvel ledelsesstil som den rigtige organisatoriske struktur for at sikre, at vores mange mål og visioner lykkedes. 
 
Det samlede Nordsjællands Hospital fordeler sig på tre matrikler: Hillerød, Frederikssund og Helsingør, og KBA servicerer klinikken på alle tre matrikler. 
 
For at lykkedes som leder vægter vi en person, som gennem anerkendelse, engagement og som ved at støtte og lytte til personalet giver plads til nytænkning fra personalets side. Gennem klar og tydelig kommunikation samt relevant information sikrer du den nødvendige respekt hos både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe.  
 
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du i samarbejde med den ledende overlæge vil kunne sætte dit præg på afdelingens udvikling i tæt kontakt med afdelingens dygtige personale, de øvrige afdelingsledelser, hospitalets ledere og administration. 
 
Du skal kunne matche følgende profil: 
  • Autoriseret bioanalytiker gerne med specialekendskab 
  • Relevant personale-/ledelsesmæssig videreuddannelse.  Såfremt nødvendig lederuddannelse ikke kan dokumenteres, forventes det at du har et ønske om at gennemføre uddannelse. 
  • God kommunikator, der klart og tydeligt formidler sit budskab. 
  • Erfaring med tværfaglig ledelse og samarbejde – evt. erfaring med ledelse på flere matrikler. 
  • Evne for at tænke og arbejde strategisk. 
  • Kan balancere mellem procesledelse og resultatskabelse – i samarbejde med medarbejderne. 
  • Evner at lede gennem ledere og er i besiddelse af en motiverende og delegerende ledelsesstil. 
  • Samarbejdsform byggende på tillid og med fokus på at skabe en kultur, der fremmer høj faglighed, menneskelighed, samarbejde og udvikling. 
  • Iderig med evne til at involvere, men også sikre fremdrift og resultater af igangsatte projekter. 
  • Driftssikker og med interesse for økonomi- og aktivitetsstyring. 
 
Om Klinisk Biokemisk Afdeling 
Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens 5 klinisk biokemiske afdelinger. Vi betjener hospitalerne i Hillerød og Frederikssund. I Sundhedshuset i Helsingør har vi en blodprøvetagningsenhed.  Desuden betjener vi de praktiserende læger i Nordsjælland, og vi har ansvar for Central Enhed for Kvalitetssikring i praksissektoren i Region Hovedstaden. Samlet har vi ca. 765.000 patientkontakter og udfører ca. 9,5 mio. analyser om året i vores laboratorium, der er gennemautomatiseret. Vores kerneopgave er at tilbyde patienterne den bedste og mest effektive behandling tilrettelagt i sammenhængende patientforløb, hvor patientens behov er styrende for indsatsen. Vores mål er at være ’Patienternes hospital - først og fremmest’. 
 
I 2022 slår vi dørene op til vores nye hospital, hvor vi griber muligheden for at redefinere fremtidens sundhedstilbud. Vi bygger et hospital, som er designet til en fremtid med nye, omfattende teknologiske muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til sundhedsvæsenet. Derfor gennemfører vi en række projekter, som bl.a. omfatter ”frontloading” af diagnostik, integration af KBA i patientforløbene, drift af udstyr - fx hurtige mikrobiologiske test - på tværs af specialer.  Endelig har vi pilotprojekter med nye opgaver for bioanalytikere og læger i forbindelse med udvikling af telemedicin ved hjemmemonitorering, udvikling af tværsektorielle teams og inddragelse af patienterne/borgerne.  
 
Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og dBio.  
 
Ansøgningsprocedure 
Du kan læse yderligere om Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospitals hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til vicedirektør Peter Mandrup Jensen på tlf.: 48 29 30 03.  
 
Ansøgning med relevante bilag sendes via link senest den 28. september 2018 kl. 12.00. Udvalgte kandidater kan blive bedt om at gennemføre en test i ansættelsesprocessen.  
 
 Ansættelsessamtaler er planlagt til den 4. oktober 2018 og den 22. oktober 2018  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker, Bioanalytiker med specialfunktion, Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213867
  • Quick-nr.
    357149
  • Indrykningsdato
    07-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker & Bioanalytiker med specialfunktion & Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213867
  • Quick-nr.
    357149
  • Indrykningsdato
    07-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.