Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Klinisk Vejleder

Klinisk vejleder til onkologisk afdeling Nordsjællands Hospital 
Pr. 1 november 2018 eller efter aftale søges en klinisk vejleder til at varetage uddannelsen af sygeplejestuderende i afdelingen. 
 
Om opgaven 
Onkologisk og Palliativ Afdeling varetager den kliniske uddannelse af social- og sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende på 1. 2. 5. 6. og 7. semester. Som klinisk vejleder står du for at sikre nogle pædagogisk og sygeplejefagligt veltilrettelagte studieforløb i samarbejde med afdelingens anden kliniske vejleder, afsnittes sygeplejersker samt afdelingssygeplejersker. Som led heri står du blandt andet for: 
- organisering og koordinering af uddannelsesforløb i afdelingen 
- selv at varetage den daglige undervisning, vejledning og oplæring af den studerende 
- at vejlede & undervise afdelingens personale i understøttende pædagogiske tiltag  
- at planlægge og gennemføre uddannelses- og evalueringssamtaler  
- at vejlede og være eksaminator ved intern prøve 
- at medvirker i klinisk forberedende undervisning 
 
Om afdelingen 
Onkologisk og Palliativ Afdeling varetager medicinsk behandling af onkologiske patienter i Nordsjælland med bryst-, lunge- samt mavetarmkræft såvel som målrettet specialiseret palliativ indsats hos patienter med og uden kræftsygdom. Vi er fordelt på to matrikler. Palliativ enhed på Frederikssund med plads til 10 patienter. På Hillerød et ambulatorie, hvor gennemsnitlig 60-70 patienter passerer dagligt, samt et sengeafsnit med 20 sengepladser. 
Vi kan tilbyde dig: 
Spændende patientforløb og sparring med dygtige kollegaer  
Arbejdsglæde og gode muligheder for arbejdstilrettelæggelse 
Tæt kontakt til både din direkte leder og hele mellemledergruppen 
Engagerede kollegaer der glæder sig til at samarbejde om at dygtiggøre kommende kollegaer 
Om dig 
Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant efteruddannelse. Du behersker sygepleje på et højt niveau, har erfaring med vejledning af studerende og gerne relevant klinisk baggrund. Du er nysgerrig og undersøgende og har gode kommunikative og sociale kompetencer.  
Du indgår aktivt i at understøtte det kliniske personale i at varetage undervisningsopgaven i relation til såvel studerende som elever, og du har en evne og lyst til at integrere teori og forskning i den daglige kliniske sygepleje. 
 
 
 Yderligere information 
Den kliniske vejleder refererer til den ledende oversygeplejerske. Den daglige afvikling af uddannelsesopgaven foregår med reference til afdelingens afdelingssygeplejersker. 
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kliniske vejleder Susanne Nordal Kijne telefon 22230414 eller Ledende oversygeplejerske Lene Vibe Høyer telefon: 23 67 68 87, hvor også stillingsbeskrivelse kan rekvireres. 
Du er også velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi til et besøg og uformel samtale, så vi alle kan få en fornemmelse af et gensidigt match. 
Stillingen er fast og på 32 timer om ugen. Tiltrædelse 1.november 2018.  
Ansøgningsfrist fredag den 21 september 2018 kl. 12. Samtaler forventes afholdt mandag den 24/9. 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside 
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Helle Schack
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213886
  • Quick-nr.
    357199
  • Indrykningsdato
    07-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Helle Schack
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213886
  • Quick-nr.
    357199
  • Indrykningsdato
    07-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.