Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Molekylærbiolog, humanbiolog, molekylær biomediciner eller lign.

Molekylærbiolog, humanbiolog, molekylær
biomediciner eller lign. 
ved Klinisk Biokemisk Afdeling 
Herlev og Gentofte Hospital 
 
Stillingen på Klinisk Biokemisk Afdeling er 2-årig, med mulighed for forlængelse. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være molekylærbiolog, molekylær biomediciner eller anden akademiker med stor erfaring indenfor DNA analyser og relateret IT. 
 
Stillingen indebærer 
• Udvikling af rutineanalyser af cellefrit DNA fra patientplasma-prøver 
• Deltagelse i den daglige drift af Klinisk Biokemisk Afdeling 
• Medansvar for afdelingens øvrige DNA analyser 
• Understøttelse af DNA array forskningsprojekter 
• Understøttelse af next generation sequencing 
• Udvikling og optimering af softwarebaseret logistik til data fra ovennævnte teknikker 
• Etablering af forskning i samarbejde med afdelingens læger mm 
 
Du kommer til at arbejde tæt sammen med læger, bioanalytikere, og civilingeniør mm. 
 
Afdelingen servicerer Herlev og Gentofte Hospital med blodprøvetagning, klinisk biokemiske og genetiske analyser og EKG tagning. Vi har lige anskaffet apparatur til analysering af cellefrit DNA fra plasma og har en iScan og MiSeq til hhv. store array projekter og next generation sequencing. Afdelingen har en stab på i alt 200 stillinger; læger, andre akademikere, bioanalytikere, laboranter og studerende. 
 
Stillingen er nynormeret og du skal fortrinsvist udvikle og være hovedansvarlig for drift af rutineanalyser af cellefrit DNA fra plasma fra patienter med cancer.  
Forskningsmæssigt beskæftiger vi os bl.a. med molekylærgenetisk epidemiologi, dvs. arvelighed af store befolkningssygdomme som kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde og depression. Hertil har vi indsamlet DNA på >130.000 raske og syge danskere. 
De sidste 20 år har vi publiceret forskning på højt internationalt niveau (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Nordestgaard+BG%5Bau%5D+OR+Bojesen+SE%5Bau%5D). 
 
Din baggrund: 
Du er uddannet molekylærbiolog, molekylær biomediciner eller anden akademiker med stor erfaring indenfor DNA analyser og relateret IT. Du skal have erfaring med struktureret håndtering af data i gængs software (Excel, STATA, R, e.lign.). Du må gerne have kvalifikationer på PhD niveau og have erfaring med analyse af cellefrit DNA fra plasma.  
 
Du skal have interesse for og evne til at optimere processer i et samarbejde. Det er vigtigt at du har forståelse for de særlige krav, der gælder for arbejdet med patientprøver, har gode samarbejdsevner og er initiativrig så du kan være med til at udvikle vores produktion af patientresultater, vores forskning og vores undervisning. 
 
Løn og ansættelsesforhold: 
• Fuldtidsstilling 
• Ansættelse snarest muligt eller efter aftale 
• Løn efter overenskomst mellem relevant organisation og Danske Regioner 
 
Vi lægger vægt på din faglige og personlige udvikling, og tilbyder højt kvalificeret vejledning. 
 
Send venligst ansøgning inklusive curriculum vitae med kopi af alle eksamensbeviser (videregående uddannelse, gymnasium, HF, mm). Højt gennemsnit og forskningserfaring er klare fordele, men ikke nødvendige forudsætninger. Vi glæder os til at høre fra dig snarest (og helst senest 21. september 2018). Ansøgning sendes online via linket herunder.  
 
Stig E. Bojesen, professor, overlæge, dr. med. 
Telf.: 3868 3843. E-mail: Stig.Egil.Bojesen@regionh.dk 
 
Anja Jochumsen, afdelingsbioanalytiker 
Telf.: 3868 6638. E-mail: anja.jochumsen@regionh.dk) 
 
Børge G. Nordestgaard, professor, overlæge, dr. med. 
Telf. 3868 3297 
 
Pia Rørbæk Kamstrup, ledende overlæge, PhD. 
Telf. 3868 3313 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213902
  • Quick-nr.
    357243
  • Indrykningsdato
    10-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213902
  • Quick-nr.
    357243
  • Indrykningsdato
    10-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.