Region Nordjylland

Medicinske Sygdomme: Læger, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Overlæge med speciale i Geriatri

Overlæge med speciale i Geriatri søges til
Aalborg Universitetshospital, Klinik Medicin, Hobro

Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2019 eller snarest muligt derefter.
 
Vi søger en overlæge med speciale i geriatri, der er klar til at gøre en forskel for vores patienter. 
 
Afdelingen er i gang med at udbygge den ambulante aktivitet, og det forventes, at den kommende overlæge skal medvirke til at udvikle dette yderligere. Vi har startet et sub-akut ambulatorium med henblik på at konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb. Der ud over er der op startet et polyfarmaci ambulatorium. Der vil være mulighed for på sigt at opbygge f.eks. faldklinik.
 
Det forventes også, at den kommende overlæge skal være med til at styrke Hobros profil, som det nære sundhedsvæsens hospital, gennem udvikling og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde.
 
Medicinsk afdelingen i Hobro er en bred intern medicinsk afdeling med speciallæger ansat inden for kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, nefrologi, geriatri, gastroenterologi og akut medicin. Vi ønsker en bredt sammensat speciallægegruppe, gerne med speciallæger indenfor alle de medicinske grenspecialer. Dette for at skabe et spændende tværfagligt miljø.
 
Organisering
Medicinsk afdeling i Hobro er en del af Aalborg Universitetshospital. Ledelsesmæssigt hører afdelingen under Klinik Medicin og Akut.

Generelt om afdelingen
Afdelingen modtager akutte interne medicinske patienter efter henvisning fra egen læge/vagtlæge. De akutte patienter visiteres via AMK vagtcentral. Derudover modtages patienter fra specialafdelingerne i Aalborg til videre medicinsk behandling.
Afdelingen modtager ikke 112 opkald.
 
Vores optageområde er fælles med Aalborg Universitetshospital; vi tilstræber dog, at de visiterede patienter fortrinsvis er fra lokalområdet.
 
De kardiologiske patienter fra lokalområdet indlægges efter henvisning fra almen praksis eller efter telemedicinsk visitation via Kardiologisk afdeling i Aalborg direkte på Medicinsk afdeling i Hobro (STEMI-patienter indlægges dog direkte på Kardiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital).
 
Alle akutte indlæggelser foregår via Akut Modtage Afsnit (AMA) i Hobro, der rummer enestuer. AMA drives efter samme principper som de øvrige Fælles Akut Modtagelser i Region Nordjylland, og er udstyret med det mest moderne overvågningsudstyr og elektroniske tavler til planlægning af logistikken i afsnittet.
Medicinsk afdeling i Hobro består af i alt 59 sengepladser fordelt på 1 akutafsnit med 19 sengepladser og 2 sengeafsnit med hver 20 senge. M1 modtager kardiologiske og intern medicinske patienter, M3 modtager kun visiterede patienter til rehabilitering.
 
Afdelingen modtager ca. 4.000 akutte patienter, og har ca. 3.500 ambulante konsultationer årligt.
 
Lægestaben
Lægestaben ved de medicinske funktioner i Hobro består udover den ledende overlæge af 9 overlæger, 1 afdelingslæge samt læger i HU uddannelsesforløb (16 forløb i blokstillinger i almen medicin).
 
Der er 2 vagtlagt ved det medicinske område i Hobro med forvagt i 2 holds skift og døgndækkende bagvagt. I weekenden er der i øjeblikket 2 reservelæger i dagvagt.
 
Stillingen
At vi er del af Aalborg Universitetshospital, betyder at den kommende overlæge kan tilbydes et godt tværfagligt miljø her i Hobro samtidig med, at man har et samarbejde med de øvrige medicinske specialeafsnit på universitetshospitalet i Aalborg.
 
Den kommende overlæge forventes at deltage i bagvagten. Bagvagten er i øjeblikket 8 skiftet tilstedeværelsesvagt.
 
Overlægen forventes sammen med de øvrige speciallæger at deltage i undervisningen af yngre læger ansat ved afdelingen.
 
Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på gode samarbejdsevner, initiativer med hensyn til faglig udvikling og undervisning/supervision af yngre læger.
 
Afdelingen er en del af Aalborg Universitetshospital, hvorfor forskningsmæssig interesse er ønsket.

Overlægen refererer til den ledende overlæge.

Ansøgning
Ansøgning med kopi af autorisationer sendes elektronisk via opslaget.
 
I ansøgningsprocessen udfyldes ”de 7 lægeroller”, idet ansøger vil blive bedømt af et lægefagligt bedømmelsesudvalg i henhold til anbefalinger fra Danske Regioner.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Region Nordjylland er ansættelsesmyndighed.
 
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Lene Birket-Smith llbs@rn.dk, tlf. 97663580 eller til ledende overlæge Dorthe Mørck Mortensen dmm@rn.dk, tlf. 97652585
 
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Mørck Mortensen
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    4958
  • Quick-nr.
    357303
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Dorthe Mørck Mortensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    4958
  • Quick-nr.
    357303
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.