Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Afdelingslæge søges til Anæstesiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Anæstesiologisk Afd. Z Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse per 1. januar 2019, eller efter aftale.  
 
Vi søger en fagligt dygtig, engagereret og dynamisk afdelingslæge til at indgå i vort team af læger på afdelingen.  
 
Om Afdeling Z  
Anæstesiologisk afdeling Z er organisatorisk opdelt i 8 afsnit. På Bispebjerg matriklen forefindes følgende afsnit: Anæstesi, perioperativt afsnit, intensiv terapi, smerteklinik, lægebil, Giftlinjen og sterilcentral. Endvidere betjenes Frederiksberg Hospital (hvor der ikke længere er operativ aktivitet) med døgndækkende anæstesisygeplejerske alle ugens dage, og speciallæge i dagtid mandag, onsdag, fredag (ECT og andre anæstesiologiske ydelser).  
 
Den overordnede ledelse varetages af afdelingsledelsen. De enkelte afsnit ledes af en afsnitsansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske.  
 
Anæstesiafsnittet betjener hovedsageligt 2 kirurgiske specialer, abdominalkirurgi og ortopædkirurgi, men varetager derudover en lang række elektive og akutte opgaver. Der udføres årligt ca. 12.000 anæstesier. Perioperativt afsnit har 14 pladser.  
 
Intensivt afsnit har kapacitet til 14 patienter. Afsnittet er multidisciplinært og udrustet til at kunne varetage intensiv terapi på niveau 2. Afsnittet modtager ca. 1000 patienter årligt fra samtlige af hospitalets afdelinger, specielt abdominalkirurgiske, lungemedicinske, neuromedicinske og intoksikerede patienter samt patienter genoplivet efter hjertestop.   
 
Smerteenheden består af et ambulatorie, intrahospital tilsynsaktivitet og anæstesiologisk specialbehandling af smerte- og rehabiliterings-udfordrede patienter.  
 
 Afdelingslægen skal kunne indgå i alle afdelingens funktionsområder (dog ikke lægebil), men vil som udgangspunkt primært blive knyttet til anæstesiområdet. Det forventes at afdelingslægen er med til at udvikle faglige områder.  
 
 
Ansøger  
 
Afdelingslægen skal kunne indgå konstruktivt i teamsamarbejde med afsnitsledelserne, afsnittenes og afdelingens læger samt øvrige personale uanset kompleksitet. Vi ønsker en læge der kan trives i konstant forandring på en stor afdeling, som kan tage lederskab for forandringer og som gerne må være initiativ- og iderig. Vi vægter godt humør, helhedsforståelse og engagement højt.  
 
Afdelingen er en universitetsafdeling med mange forpligtelser herunder uddannelse og forskning. Ansøger skal udvise forståelse for dette og kunne arbejde med undervisning og supervision af mange faggrupper.  
 
Stillingen er vagtbærende. Vagtberedskabet er tilstedeværelsesvagt på Bispebjerg Hospital med fire hold læger.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afsnitsansvarlig overlæge for vort anæstesiafsnit (Casper Claudius på tlf. 22 44 48 02), eller ledende overlæge Jørgen B. Dahl på tlf. 38 63 52 59.  
 
Ansøgere skal i deres ansøgning/CV forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for hvert område.  
 
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk via nedenstående link.
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 24. september kl. 12.00  
Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 26. september 2018  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Louise Soelberg
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    213939
  • Quick-nr.
    357307
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Louise Soelberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    213939
  • Quick-nr.
    357307
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.