Laaaaaaangt lægesekretær baselsvikariat
Lægesekretær til ambulant team i Onkologisk Afdeling.Et laaaaaaaaaaaangt barselsvikariat som lægesekretær på fuld tid er ledigt fra nu og til og med august 2019, hvorefter der er mulighed for forlængelse i perioden for forældreorlov. Ønskes senest besat pr. 1.11.2018
Arbejdstiden fastsættes indenfor normale kontorarbejdstider (7.30 – 16.00).
Hvis du er interesseret i færre timer, kan vi snakke om det, når vi kommer ind i 2019.
Du får ansvar for de ambulante uro-onkologiske patientforløb i tæt samarbejde med teamets tværfaglige samarbejdspartnere – læger og sygeplejersker.
Derudover skal du varetage lægesekretær basisopgaver i Onkologisk afdeling, hvor planlægning af patientforløb inkluderer skrivning, registrering og booking. Du deltager på lige fod med de øvrige sekretærer i daglig fællesskrivning, samt sen- og søndagsvagter. Senvagt er til kl. 16.30 ca. 1 dag pr. måned og søndags- og helligdagsvagter ca. 4 gange årligt.
Afdelingens profil
En opdeling i 6 diagnosegrupper i al ambulant behandling, 1 sengeafsnit, delt på 2 etager, en akutmodtagelse, Stråleterapien og en selvstændig forskningsenhed. V i har central visitation i specialet.
Derudover er Det Palliative team i Aalborg og nu også i Farsø organisatorisk en del af specialet ligesom der er tæt tilknytning til det hæmatologiske speciale og sekretærfunktionerne her.
Afdelingens fællessekretariat er opdelt i flere mindre sekretariater/sekretærposter med fysisk placering tæt på den funktion man betjener. Foruden lægesekretærer er der andre personalegrupper til pasning af receptioner samt andre forefaldende opgaver.
Vi tilbyder
- Den bedste arbejdsplads med glade og engagerede kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø med god humor og højt til loftet
- Spændende opgaver med skrivning af alle notattyper, korrekt registrering og patientkontakt
- Et godt mono- og tværfagligt samarbejde
- Et selvstændigt og udfordrende arbejde i en afdeling med høj aktivitet
- Et arbejde, hvor professionalisme, anerkendelse og nærvær er vigtige komponenter – både hvad angår patienter, men også kollegialt
- Grundig oplæring af dygtige kollegaer
- Godkendt uddannelse som lægesekretær
- At du har lyst til at lære nyt og blive ekspert indenfor dine arbejdsopgaver
- At du har lyst til at gøre en forskel for både patienter og kollegaer
- At du arbejder struktureret og værdsætter at levere arbejde af høj faglig kvalitet
- At du er indstillet på at arbejde i en tempofyldt og omskiftelig arbejdsdag med varierende opgaver.
- Kendskab til regionens IT-systemer er en fordel.
Arbejdsopgaverne er:
- Ansvar for klargøring, skrivning og registrering af ambulatoriespor for uro-onkologiske patienter
- Håndtering af prøvesvar på opgavelisten
- Telefoneksspedition
- Booking
- Deltage i daglig fællesskrivning
- Deltage i andre opgaver tilknyttet sekretariatet på lige fod med det øvrige personale
- Videreudvikling og tilpasning af opgaver i takt med implementering af regionens IT-systemer
- Deltage i sen- og week-end-vagtordning til skrivning af stuegang 3-4 gange årligt
Vil du høre mere er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sussi Vestergaard 97 66 14 40 eller på mail Sussi.Vestergaard@rn.dk
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. eller 28. september.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Sussi Vestergaard - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
4973 - Quick-nr.
357391 - Indrykningsdato
13-09-2018 -
Ansøgningsfrist
26-09-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×