Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker til Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive, Hospitalsenhed Midt

En fast stilling som bioanalytiker ved Hospitalsenhed Midt, Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive, er ledig til besættelse 1. november 2018 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, men med mulighed for deltid.  
 
Om stillingen
Vi forventer at du er uddannet bioanalytiker og har lyst til et udfordrende og meget alsidigt arbejde, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt. Det er vigtigt for os, at du er kvalitetsbevidst, serviceminded og kan lide at have patientkontakt. Vi forventer, at du har et godt humør og vil være med til at styrke det gode arbejdsmiljø i afdelingen.

Du vil blive en del af et team bestående af læger, sygeplejersker, lægesekretærer, service medarbejdere og 6 andre bioanalytikere. Dagligdagen er præget af en uformel omgangstone, (tvær)faglig engagement og fokus på patienten.

Vi vægter følgende kompetencer:
Faglige kompetencer
  • Erfaring med In Vitro Fertilisering, jvf. arbejdsopgaver beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelse
  • Kendskab til EDB på brugerniveau, Midt EPJ, Formatex
  • Kendskab til klinisk forskning
Personlige/sociale kompetencer
  • I stand til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Have gode samarbejdsegenskaber
  • Fleksibel, dynamisk, igangsættende og serviceminded
  • Være udadvendt og have evne til at lytte
  • Har overblik og kan arbejde effektivt i pressede situationer
  • Udpræget ordenssans og nøjagtighed
  • Engagement i kvalitetssikring
  • Har evne for og interesse i at vejlede patienter
  • Deltage i afd. sociale arrangementer
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/contentassets/c6cec9b6fa45444587166e5273f02086/bioanalytiker.pdf
 
Om afdelingen/centret
Fertilitetsklinikken er en del af Kvindeafdelingen, Hospitalsenhed Midt.
Klinikken dækker, i samarbejde med fertilitetsklinikken i Horsens, det offentlige hospitalsvæsens behov for infertilitetsudredning og behandling i Region Midtjylland.
Klinikken tilbyder behandling til patienter fra de øvrige regioner i Danmark.
Klinikken har desuden en stor forskningsaktivitet med henblik på udvikling og forbedring af nuværende behandlinger og implementering af nye behandlingsmetoder.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Fertilitetsklinikken.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsbioanalytiker Betina Boel Povlsen på tlf. 7844 5711.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 7. oktober 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 10. oktober og torsdag den 11. oktober 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Kontaktperson
    Betina Boel Povlsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14758
  • Quick-nr.
    357462
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Boel Povlsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14758
  • Quick-nr.
    357462
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.