Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Social- og sundhedsassistent i vikariat til gastroenterologisk sengeafsnit 04-4, Holbæk Sygehus

Vi søger en sosu assistent til et 1-årigt barselsvikariat i sengeafsnittet, som primært behandler leversyge patienter. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du arbejder sammen med engagerede, dygtige og glade kolleger og får mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning. Vi prioriterer efteruddannelse rigtig højt og via vores tætte samarbejde uddanner vi samtidig hele tiden hinanden.

Bred læring og et åbent sind

Du kommer til at arbejde i et meget alsidigt, komplekst og spændende speciale med både basal og specialiseret sygepleje. Din første måned går med et grundigt introforløb, hvor du følges med en erfaren mentor og der er altid hjælp at hente i afsnittet: Dine kolleger deler gerne ud af deres erfaring, som spreder sig fra et til 41 år. Vi modtager også internmedicinske patienter, så du vil få rig mulighed for at lære det bredere medicinske speciale.

En stor del af vores patientkategori er misbrugere og samfundets udsatte, så har du et godt hjerte og et åbent sind, er det her du hører til!

Vi forestiller os

Du kan være nyuddannet eller erfaren. Det vigtigste er at du har lyst til sygepleje, er åben og kan behandle samfundets marginaliserede patienter med respekt. Du skal have lyst til aktivt at tage del i afdelingens faglige udvikling og evnen til at samarbejde tværfagligt. Du er ansvarlig, engageret og mødestabil og har mod på at bruge din autorisation og viden til det fulde, ved at stå for stuegang, medicin (minus iv) og den fulde pleje på din egen patient. Sidst, men ikke mindst, så er du åben for læring og finder dig godt tilpas i en humoristisk afdeling med et godt arbejdsmiljø, som du bidrager aktivt til.

Dit job

Afsnittet har 20 sengepladser, og på en typisk dagvagt vil du have ansvaret for 3-4 patienter ad gangen. Vi arbejder med tildelt patientpleje og du varetager derfor hele plejen af patienten, deltager ved stuegang, varetager medicinering, al yderligere pleje samt kontakt til kommunal hjemmepleje.

Ingen dage er ens hos os, og patienterne varierer fra den komplekse medicinske patient, til de selvhjulpne oppegående patienter. Vi går meget op i at skelne mellem de tunge og lette patienter, og fordeler plejetyngden jævnt mellem personalet på vagt. Der møder en leder eller en ansvarshavende sygeplejerske ind hver morgen, som sørger for fordelingen og at hjælpe med at prioritere dagens opgaver ud fra et triageringssystem. 

Vi arbejder meget tværfagligt i afdelingen, så du vil have et tæt samarbejde med diætist, fysioterapeut, ergoterapeut og de andre medicinske afsnit.

En kop kaffe

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Skriv eller ring til afdelingssygeplejerske Maria Elisabet Boslev Bårnes, mebr@regionsjaelland.dk, 24 92 08 44.

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge stillingen og glæder os til at modtage din motiverede ansøgning

Ansøgningsfrist 10.10.18

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Maria Bårnes
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004376
  • Quick-nr.
    357475
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Maria Bårnes
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004376
  • Quick-nr.
    357475
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.