Grønlands Sundhedsvæsen

Regionslæge til Aasiaat, Region Disko

 

Sundhedsvæsenet i et Grønlandsk distrikt, som Aasiaat, er først og fremmest rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse samt såvel medicinsk som kirurgisk sygdomsbehandling.

 

Funktionerne udgår fra sygehuset og tilbydes samtlige distriktets beboere, uanset om borgerne er bosat i by eller bygd. Dit arbejde udføres i tæt samarbejde med øvrige læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale. Ofte kræver arbejdet tolkebistand, hvor det lokale personale fungerer som tolk.

 

Størstedelen af din arbejdstid er afsat til almen medicin i ambulatoriet. Dog har vi operationsdag en dag i ugen. Vi tilbyder en veludstyret operationsstue og skadestue samt daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd. Foruden det lokale personale, så vil overlægerne på Landshospitalet i Nuuk samt rejsende specialistlæger inden for specialerne øjen, øre-næse-hals og dermatologi fungere som tætte samarbejds- og sparringspartnere.

Vi foretrækker fastansættelse, men modtager også gerne din ansøgning hvis du, som udgangspunkt, har interesse i et vikariat.

Tiltrædelse: 1. november 2018

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.



Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201809452)

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2018

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Ove Ammitzbøll på tlf. (+299) 89 42 70 / (+299) 58 27 25 eller på e-mail: OVEA@PEQQIK.GL.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Ove Ammitzbøll
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    357507
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Ove Ammitzbøll
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Quick-nr.
    357507
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.