Region Syddanmark

Region Syddanmark

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

Social- og sundhedsassistenter til de særlige pladser, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Har du lyst til at være med til at åbne et nyt afsnit, så er der brug for din evne til at arbejde tværfagligt? 
 
Vi søger social- og sundhedsassistenter til et nyt afsnit, Målgruppen er særligt udsatte borgere med store sociale udfordringer, svære psykiske lidelser, udad reagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og evt. misbrug og/eller dom til behandling.  
Indlæggelse på de særlige pladser forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder og skal stabilisere borgerens helbred samt forebygge, at borgeren involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryghed i borgerens nærmiljø.  
 
For patienter indlagt på de særlige pladser, skal der være et tæt samarbejde med patientens hjemkommune, som har ansvaret for patientens samlede handleplan.  
 
Den tværfaglige indsats er i højsædet. Personalegruppen er sammensat af læger, psykolog, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, socialrådgiver, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt medarbejdere med kompetence indenfor misbrugsbehandling. 
 
Afsnittet i Esbjerg vil, når det er fuldt udbygget have 17 pladser. Vi åbner afsnittet den 1. januar 2019 med 7-9 pladser.  
De medarbejdere, som skal være med til starte afsnittet ansættes den 1. december, hvor december måned vil blive brugt til, at vi lærer hinanden at kende, som kollegaer og fagpersoner. Vi skal bruge tiden til at få bygget et fælles fundament op, hvorpå vi skal udvikle den faglige indsats. Vi skal også bruge tiden på at samstemme og afstemme, hvordan vores hverdag skal være, samt indrette det nye afsnit så vi kan finde rundt, og finde de ting vi skal bruge. 
 
Vi betragter, som minimum, det første halve år som en intro/læringstid, hvor vi skal lære at arbejde sammen om med denne patientgruppe, deres pårørende og hjemkommuner. 
 
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer, men har man ønsker om deltid, er det også en mulighed. Man skal påregne at arbejde i blandede vagter med arbejde hver anden weekend.
 
Vi forventer, at du som medarbejder i psykiatrisk afdeling i Esbjerg 
 
  • Forholder dig dynamisk til forandringer 
  • Er nysgerrig og kan tage ansvar 
  • Motiveret og engageret i dit arbejde 
  • Har en anerkendende tilgang til patienten 
  • Er indstillet på at arbejde i det tværfaglige felt, hvor det handler om såvel psykiatrisk behandling, miljøterapi og pædagogiske indsatser 
  • Har forståelse for værdien og betydningen af det gode tværsektorielle samarbejdes betydning for det samlede patientforløb.  
 
Bliver du ansat på det særlige afsnit i psykiatrisk afdeling I Esbjerg 
 
  • Får du mulighed for at være med til at etablere og udvikle et nyt afsnit 
  • Får du en måneds introduktion inden afsnittet starter med patienter 
  • Får du lov til at være en del af et dynamisk afsnit, der hele tiden er i udvikling, i forhold til at forbedre indsatsen over for patienterne 
  • Du får faglig sparring og tværfaglig supervision 
  • Du får engagerede kollegaer 
 
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24/10 og 26/10. 
Ansættelse er betinget af regionsrådets godkendelse på regionsrådsmødet den 24. september 2018.
Kontakt og yderligere information: Oversygeplejerske Jens Egon Hansen på tlf. 9944 6622 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Jens Egon Hansen
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205107
  • Quick-nr.
    357548
  • Indrykningsdato
    17-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Kontaktperson
    Jens Egon Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205107
  • Quick-nr.
    357548
  • Indrykningsdato
    17-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.