Region Midtjylland

CFS Amb Risskov

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Psykolog til Center for Spiseforstyrrelser ambulatorium for voksne ved Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

Stillingen kan besættes 1.11.2018 eller snarest derefter.
 
Ambulatoriet for voksne er en del af Center for Spiseforstyrrelsers ambulatorium (CfS-amb) i Risskov, som er Århus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi. CfS-amb er et afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under psykiatrien i Region Midtjylland.
 
CfS-amb varetager den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af moderate til svære spiseforstyrrelser i Region Midtjylland, og i voksenambulatoriet i Risskov udredes og behandles patienter over 18 år fra den østlige del af Region Midtjylland.
 
Vi er et tværfagligt team bestående af 3 læger, 7 psykologer, 3 distriktssygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1 diætist, 2 socialrådgiver og 2 sekretærer. Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt i Center for Spiseforstyrrelser og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Vi tilstræber høj faglig standard og arbejder løbende med at udvikle arbejdsmetoder og kvalitetssikre behandlingen.
 
Alle behandlingsforløb starter med en vurderende samtale efterfulgt af en grundig forundersøgelse. Behandlingen foregår som kombinationer af individuel og gruppebehandling i særlige behandlingstilbud som mestringsgruppe, spiseværksted, hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske, efterbehandlingsgrupper og pårørendeaftener.
 
Den daglige ledelse af teamet varetages af en psykolog og en overlæge.
 
Der er på CfS et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.
 
Psykologen indgår i psykologgruppen på Center for Spiseforstyrrelser og i den samlede gruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
 
Der vil blive lagt vægt på ansøgere med erfaring indenfor psykiatri og behandling af spiseforstyrrelser, og ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger fås hos afsnitsledelsen afdelingssygelejerske Malene Coulthard og afsnitsledende overlæge Kristian Rokkedal på tlf: 2931 2558.
Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.net og www.buc.rm.dk
På BUCs hjemmeside findes også funktionsbeskrivelsen.
 
Ansøgningsfrist: den 30. september 2018
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 5. oktober 2018.
 
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
 
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Center
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUC består af 7 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Centeret modtager årligt 4944 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7999 unikke cpr.nr.(2017) Centeret har et nettobudget på 278,1 mio. kr. og ca. 557 medarbejdere.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Kontaktperson
    Malene Coulthardt / 2931 2558
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14787
  • Quick-nr.
    357594
  • Indrykningsdato
    19-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Malene Coulthardt / 2931 2558
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14787
  • Quick-nr.
    357594
  • Indrykningsdato
    19-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.