Afdelingssygeplejerske til Narsaq, Sydgrønland (barselsvikariat)
Narsaq Sundhedscenter
Vi er et lille sundhedscenter som omfatter en sengeafdeling med plads til 12 patienter, skadestue, apotek, laboratorium, røntgen, samt 1-2 lægekonsultationer. Vi modtager alle former for patientkategorier, dog foretages her ingen planlagte operationer og de intensive patientforløb overflyttes til andet sygehus, så snart patientens tilstand tillader det.
Du bliver del af et team bestående af en afdelingssygeplejerske, tre sygeplejerske, seks sundhedsassistenter/-medhjælpere, fem afdelingshjælpere, to tolke/kontorassistenter samt to portører og to lægesekretærer.
Dine arbejdsopgaver
- Du vil som leder være tæt på behandling og pleje, hvor du sideløbende er tovholder, drivkraft og beslutningstager på mange niveauer.
- Du kan se frem til en varierende arbejdsdag, som omfatter både basal sygepleje, klinisk arbejde, udvikling samt administration ved tilrettelæggelse af arbejde og funktioner.
- Vi tilbyder konsultationer i bygderne Narsarsuaq og Qassiarsuk, hvor du også har en vigtig rolle i arbejdet på at sikre de bedste tilbud til patienterne.
- Som afdelingssygeplejerske indgår du i et ledelsesforum med fokus på sparring og udvikling. Her er et tæt samarbejde mellem dig, den ledende regionsoverlæge og den ledende regionssygeplejerske.
- Endvidere deltager du i dækning af tilkaldevagter mellem kl 16.00 og 08.00 i nødvendigt omfang.
Vi tilbyder
Du bliver del af et lille sundhedscenter, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer og derfor samarbejder vi også på tværs af faggrupper. Det betyder også, at du kan se frem til en spændende hverdag med mulighed for at arbejde med hele patientens situation, og hvor tiden med patienten prioriteres højt. Vi sørger naturligvis også for en grundig introduktion, så du trygt kan gøre en forskel for patienten.
Vi forventer
- Du har erfaring med tværfaglig ledelse – det er vigtigt, da vi samarbejder tæt på tværs af faggrupper.
- Du brænder for at vedligeholde og ikke mindst at udvikle personalets faglige kompetencer. Vi har hele tiden ambitioner om at give patienten bedre tilbud.
- Som person har du humor, gåpåmod og er handlekraftig.
Narsaq og omegn
Narsaq har ca. 1450 borgere og ligger i Sydgrønland kun 45 minutters sejlads fra Qaqortoq. Narsaq er et af de få steder i Grønland hvor du kan dyrke kartofler, roer, gulerødder, salat og jordbær. Her kan du altså få friske lokale råvarer! Du kan også vandre i fjeldene og ind i dalen, hvor landskabet åbner sig. Vil du være tæt på grønne ådale, rå fjeldvægge og is-fyldte fjorde, så er Narsaq stedet for dig.
Tiltrædelse: Vi tilbyder et barselsvikariat i perioden 18. december 2018 til 1. maj 2019
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.
Rejse- og boligforhold
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.
Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201809462)
Ansøgningsfrist: 16. oktober 2018
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på tlf. (+299) 64 22 11 (efter kl. 13 dansk tid) eller på e-mail: IKC@PEQQIK.GL.
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: INGO@PEQQIK.GL.
Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Inge Kolby Pedersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
18-12-2018 - Quick-nr.
357627 - Indrykningsdato
19-09-2018 -
Ansøgningsfrist
16-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til palliativ enhed - Medicinsk Område Dronning Ingrids hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Sygeplejerske søges til parenkymkirurgisk afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til Psykiatrisk sengeafdeling A1 i Grønland søges til fast stilling
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
23-05-2023Ansøgningsfrist
24-07-2024 -
Engagerede og dygtige sygeplejersker søges til medicinsk afdeling
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Onkologisk sygeplejerske til Medicinsk Dagafsnit Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
04-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024