Region Nordjylland

Sengeafsnit for Medicinske Sygdomme C, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Sygeplejerske til M1 og medicinsk ambulatorium

Genopslag
Vi søger en sygeplejersker til medicinsk afsnit M1, Aalborg Universitetshospital, Hobro. Stillingen er til fastansættelse (37 t./uge) pr. 01.12.18 eller efter aftale.
Der arbejdes fortrinsvist i enten dagvagt/nattevagt eller dagvagt/aftenvagt og med weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend.
 
Afsnit M1 er et medicinsk sengeafsnit med 20 sengepladser, hvor vi behandler og plejer patienter med intern medicinske sygdomme samt patienter med hjertesygdomme som hjerterytmeforstyrrelse og hjertesvigt. Nogle af sygeplejerskerne i afsnittet varetager udover opgaver i sengeafsnittet også opgaver i hjertesvigtsklinik, kardiologisk laboratorium, AFLI-klinik samt medicinsk ambulatorium.
 
Vi arbejder målrettet med sammenhæng i patientforløb og sygepleje af høj faglig kvalitet. Arbejdsglæde, godt arbejdsmiljø, gensidig respekt og kontinuerlig udvikling af et højt fagligt niveau er vigtigt for os. Der arbejdes bevidst med den anerkendende tilgang, som er vores udgangspunkt i kommunikationen med hinanden.
 
M1 er uddannelsessted for sygeplejestuderende, SOSA-elever og medicinstuderende. Der er ansat en praktikvejleder, to kliniske vejledere samt en sygeplejerske med særlig klinisk funktion for uddannelse, undervisning og udvikling.
 
Kvalifikationer:
  • Du er omsorgsfuld
  • Du har interesse for og gerne erfaring med sygepleje til den medicinske patient
  • Du tager ansvar og er engageret i det daglige arbejde
  • Du vil deltage aktivt i videreudvikling af sygeplejen i M1
  • Du kan danne overblik og bevare ro i pressede situationer
  • Du vægter et godt mono- og tværfagligt samarbejde og indgår som en aktiv medspiller heri
  • Du arbejder selvstændigt med kontakten til patienten og pårørende
     
Vi kan tilbyde:
   • En hverdag med masser af ansvar og fleksibilitet i arbejdet
   • En arbejdsdag med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling
   • Kardiologisk efteruddannelse efter minimum 2 års ansættelse
   • Kompetente og engagerede kollegaer
   • En afdeling med målrettede indsatser i forhold til udvikling
   • Et godt mono- samt tværfagligt samarbejde

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 8. oktober 2018
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Busk
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    5013
  • Quick-nr.
    357630
  • Indrykningsdato
    19-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Malene Busk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    5013
  • Quick-nr.
    357630
  • Indrykningsdato
    19-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.