Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Én faglig teamleder og én kvalitetskonsulent til Kvalitetsteamet på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

I Kvalitetsteamet søger vi to nye kollegaer. Hvis du vil være med til at sætte kvalitet og patientsikkerhed på dagsordenen, og har evnen til at koordinere og prioritere i alle vores spændende faglige opgaver, er det dig, vi søger.
 
På Sydvestjysk Sygehus sætter vi patienten først, ikke mindst i arbejdet med Kvalitet og Patientsikkerhed. Derfor vil Patient- og pårørende-inddragelse også blive én af dine kerneopgaver. 
 
Et Kvalitetsteam i udvikling 
I Kvalitetsteamet arbejder vi med kvalitet på mange forskellige måder og med både klassiske kvalitetsemner og de nye og spændende emner, der hele tiden dukker op. Vi kommunikerer og samarbejder ud i de mange afdelinger på sygehuset og med direktionen, regionen, styrelser og ministerier. Vi er et relativt nyt team på fem selvstændige konsulenter, der som specialister arbejder både i dybden og i bredden, samt en sekretær. Hele teamet er med til at forme den fremtidige indsats, og vi holder faste teammøder, hvor vi i fællesskab idéudvikler og arbejder for at få skabt den rigtige sammenhæng og synergi på tværs af vores områder.  
 
Vores chef er ansvarlig for Kvalitetsteamet samt for sygehusets primær-, praksis samt forbedrings- og kommunikationsområder. Dit arbejdsfelt bliver imellem os, dine kollegaer, og Kvalitets- og forbedringschefen.    
 
Din rolle som teamleder bliver at:  
  • Arbejde med sundhedsfremme og med de øvrige teams i afdelingen. 
  • Arbejde med kvalitative aspekter af Patient-og pårørende inddragelse 
  • Koordinere og prioritere i Kvalitetsteamets opgaver. 
  • Samarbejde med vores chef om teamets udvikling. 
  • Indgå i fokuseret samarbejde med Afdelingsledelserne. 
  • Reagere hurtigt og velovervejet, når uforudsigelige ting sker.  
  • Kommunikere aktivt med alle vores aktører. 

Du vil ikke få nogen personaleledelse, men vil stå for teamets opgaver samtidig med at der er konsulentopgaver, der skal løses. Du skal som teamleder understøtte, supportere, være faglig sparringspartner for teamets konsulenter og også være faglig ekspert inden for forskellige kvalitetsområder. Du skal medvirke til at sikre integration, kvalitet og forbedringer i relation til sygehusets strategiske og konkrete indsatser. 
 
Din rolle som kvalitetskonsulent bliver at: 
varetage forskelligartede kvalitetsopgaver fx infektionshygiejne, forebyggelse i forhold til rygning og alkohol samt implementering af indsatsen Patientansvarlig læge. 
Vi har brug for en kollega med et indgående kendskab til kvalitetsarbejde i en stabsfunktion og til PRO og MIT forløb. Du skal have kvantitative kompetencer.  
 
Om dig (uanset stilling) 
Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant kandidatgrad. Det vægtes højt, at du har flere års erfaring fra kvalitetsarbejdet.. Du kan se dig selv i konsulentrollen i en politisk styret organisation, hvor vi både løser opgaver sammen og hver for sig – og har plads til godt humør og kreativitet. Du er tillidsvækkende, og trives med en opsøgende rolle. Du sætter pris på at bevæge dig rundt blandt de godt 2700 medarbejdere på sygehuset, for at sikre en god oplevelse og behandling for patienterne. 
 
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse   
Vi skal have din ansøgning senest den 17. oktober 2018, og du søger via nedenstående link.   
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 23. oktober 2018. 
 
Du bedes angive hvilken af de to stillinger, du søger.  
 
Løn – og ansættelsesforhold   
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Tiltrædelse efter aftale, men gerne 1. december. 
 
Yderligere oplysninger 
Du kan læse mere om Sydvestjysk Sygehus – Vores Sygehus – på www.svs.dk – eller du kan kigge med, når TV Syd hver søndag sender serien Vores Sygehus, der viser hverdagen på Sydvestjysk sygehus. Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Kvalitets- og Forbedringschef Linda Schumann-Scheel på tlf: 21 48 59 25.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Linda Schumann Scheel
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205139
  • Quick-nr.
    357644
  • Indrykningsdato
    21-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Linda Schumann Scheel
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205139
  • Quick-nr.
    357644
  • Indrykningsdato
    21-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.