Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Overradiograf/oversygeplejerske søges til Røntgen og Skanning - Aarhus Universitetshospital

Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital søger en ny overradiograf /oversygeplejerske fra den 1. januar 2019 eller efter aftale.
 
Fra enhed til helhed
Røntgen og Skanning er i 2018 og 2019 på en spændende rejse med flytning til det store Aarhus universitetshospital i Skejby samt fusion af tidligere Røntgen og Skanning og Neuroradiologisk Afdeling. Vi er nu 400 ansatte fordelt på 8 afsnit. Har du lyst til sammen med den ledende overlæge og vores afsnitsledelser at samle og forene afdelinger, afsnit og matrikler til en samlet fagligt stærk afdeling med fælles kultur under fælles tag, så det netop dig, som skal søge denne stilling.
 
Vores ledetråde er: Fra enhed til helhed, patientens behov kommer først, og vi skaber resultater gennem samarbejde.
 
Vi søger
Vi søger en udviklingsorienteret overradiograf/oversygeplejerske, der kan stå i spidsen for en stor afdeling med et engageret personale og mange faggrupper. Du er åben for dialog, ærlig, respektfuld og loyal, ordentlig og rummelig.  Gennem din anerkendende ledelsesstil og din flair for samarbejde formår du at skabe lydhørhed og få accept af dine beslutninger.
 
du skal i samarbejde med den ledende overlæge
 
  • sikre, at afsnitsledelserne fungerer optimalt
  • sikre afdelingens udvikling og drift, samt varetage det ledelsesmæssige og faglige ansvar for afdelingens personalegrupper.
  • styrke og udvikle den kliniske kvalitet, uddannelsesmiljøet og forskningsaktiviteterne.
  • stå i spidsen for en ny fælles kultur i den fusionerede afdeling
  • skabe sikre og effektive patientforløb med høj faglighed
  • sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af personale- og apparaturressourcer i forhold til budget og aktivitetsmål
  • kontinuerligt fokus og styrkelse af det gode arbejdsmiljø
  
Ansøgerprofil
Der bliver lagt vægt på, at ansøger
 
  • har skabt resultater med sin ledelse, og kan dokumentere dette
  • har gode kommunikative evner og kan indgå i en dialog og skabe tydelighed i de budskaber, som skal formidles i ledelsessystemet, blandt afdelingens personale og til samarbejdspartnere
  • er med til at videreudvikle en kultur, der er præget af engagement, respekt og involvering
  • er motiverende, åben og strategisk målrettet
  • er viljefast, diplomatisk og visionær
  • har ledelseserfaring i organisation med høj specialiseringsgrad og forskningsaktivitet
Der lægges vægt på ledelsesmæssig erfaring. Gerne tillige formaliseret ledelsesmæssig uddannelse. Der lægges vægt på, at overradiografen/oversygeplejersken har erfaring som initiativtager til/leder af organisatoriske omlægninger og kvalitetsudvikling.
 
Om stillingen
Region Midtjyllands overordnede målsætninger og Aarhus Universitetshospitals ledelsesgrundlag, strategi og personalepolitik udgør fundamentet for stillingen.
Du indgår i et ligeværdigt samarbejde med den ledende overlæge i afdelingsledelsen herunder ledelse af 6 afsnitsledelser.  
Du kan læse mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen her.

Vi tilbyder en lederstilling i en stor, spændende, alsidig og dynamisk universitetsafdeling, hvor
  • der udøves dialogbaseret ledelse sammen med de enkelte afsnitsledelser
  • den faglige kvalitet prioriteres højt
  • faglig og tværfaglig udvikling er i fokus
  • der er et stort forskningspotentiale
  • tætte og nære samarbejdsrelationer
  • der er en stor uddannelsesforpligtelse
 
Afdelingsledelsen referer til Hospitalsledelsen, der består af 5 direktører.  Røntgen og Skanning har regelmæssige strategiske og problemorienterede møder med en kontaktdirektør. Afdelingsledelsen har fælles ansvar for varetagelsen af generelle ledelsesmæssige opgaver. Især har afdelingsledelsen ansvar for afsnitsledelsernes kompetencer og muligheder for at drifte og udvikle afdelingen optimalt.  Vi arbejder databaseret på relevante områder som produktion og økonomi. Røntgen og Skanning er en af landets største radiologiske afdelinger og udførte i 2017  ca. 335.000 undersøgelser. Herunder blev der foretaget vurdering og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og udenregionale på ca. 15000 patienter . Afdelingen er universitetsafdelingen for Region Midtjylland og er i tæt samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger i regionen.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
 
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen på 2475 1179.
Lægefaglig direktør Claus Thomsen på  2913 5849
 
Spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV, eller andet kan rettes til chefsekretær Karin Dandanell-Fridthjof, Stabssekretariatet – Hospitalsstaben, karidand@rm.dk eller på 7845 0507.
 
Ansøgning og CV samt relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. stiles til Hospitalsledelsen, Aarhus Universitetshospital og indsendes elektronisk via nedenstående link.
 
Ansøgningsfrist er d. 21. oktober 2018
 
Første ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 45, 2018
Anden ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 47, 2018
Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.
 
  

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Vibeke Fink-Jensen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    14796
  • Quick-nr.
    357659
  • Indrykningsdato
    21-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Vibeke Fink-Jensen
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    14796
  • Quick-nr.
    357659
  • Indrykningsdato
    21-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.