Region Midtjylland

Øre-, Næse- og Halskirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Brænder du for operationsbooking og det gode patientforløb, så har vi jobbet til dig.

Vi søger en uddannet lægesekretær som har de faglige og personlige kompetencer der skal til, for at arbejde i vores nye Bookingkontor Operation Nord. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2018 eller hurtigst muligt efter aftale. 
 
Øre-, Næse- og Halskirurgi er en afdeling med både højt specialiseret-, regional- og hovedfunktion indenfor specialet. Afdelingen er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau og et udbygget samarbejde med de øvrige øre-næse-halsafdelinger i Region Midt, samt en del andre specialer på AUH. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8-15.30 og fredag 8-15.00. 
 
Du bliver tilknyttet Øre-, Næse- og Halskirurgis ca. 18 lægesekretærer. Din placering bliver i et nyetableret bookingfællesskab, sammen med bookingsekretærer fra Dagkirurgisk Afsnit og Ortopædkirurgien. I 2019 bliver bookingsekretærer fra Neurokirurgi og Tand-, Mund- og Kæbekirurgi også en del af Bookingkontor Operation Nord. Bookingkontoret modtog de første patienter i august og er fortsat under etablering.
 
Fakta om det nye bookingkoncept
Hospitalsledelsen besluttede i januar 2018, at booking af operationstider til elektive patienter og finjustering af operationsprogrammer fremover skal varetages af bookingenheder på AUH i Nord, Syd og Øst, som bygger på et tæt samarbejde på tværs af Bedøvelse & Operation og de kirurgiske specialer.
 
Elektive patienter får hermed muligheden for at få deres operationstid med hjem, samme dag, som de er set ved forundersøgelse.
 
I efteråret indvies Bookingkontor Operation Syd og primo 2019 indvies Bookingkontor Operation Øst på AUH.
 
 
Vi tilbyder dig
  • mulighed for, at være med til at definere og deltage i implementeringen af den første bookingenhed på AUH
  • et afvekslende og udfordrende arbejde i et spændende speciale med høj aktivitet – med fokus på det gode patientforløb, professionalisme og faglighed
  • dygtige kolleger i et bookingfællesskab på tværs af specialer og faggrupper
  • gode muligheder for faglig sparring på tværs af specialerne
  • en positiv og afslappet omgangstone med et velfungerende mono- og tværfagligt arbejdsmiljø. 
  • mulighed for at sætte dit præg på Bookingkontoret, med fokus på optimering og forbedring af arbejdsgange
  • deltagelse i daglige tavlemøder, ugentligt konceptmøde med øvrige bookingsekretærer, samt samarbejde med driftskoordinator for booking
 
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær
  • har pionerånd og gåpåmod
  • er fagligt dygtig og gerne har erfaring med operationsbooking
  • prioriterer det gode patientforløb og har fokus på kvalitet i arbejdet
  • kan bevare overblikket, strukturere og prioritere dine opgaver - på trods af afbrydelser
  • er serviceminded og trives med personlig kontakt i forbindelse med patientmodtagelse, telefonopkald og yder alle en god service
  • er ansvarsbevidst og tager medansvar for at tingene kan lykkes
  • har gode samarbejdsevner og ”team-ånd”
  • aktivt medvirker til det gode samarbejdsmiljø, og er en god kollega
  • er mødestabil
 
 
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af
  • booking af elektive operationer indenfor eget speciale
  • booking af cancerpatienter, kendskab til kræftpakkeforløb vil være en fordel
  • modtagelse af patienter og booking af operationstider
  • dagligt vedligehold og overblik af operationsprogrammerne
  • diverse registrerings- og dokumentationsopgaver i MidtEPJ
  • deltagelse i operationskonference
  • bestilling af blodprøver til visse patientgrupper
  • pasning af telefon i telefontiden
  • besvare henvendelser modtaget i bookingkontorets funktionspostkasse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Nielsen på 4049 3173 eller OP-Bookingsekretær Gerda Kjeldsen på 7845 4014.

Har du lyst til at være en del af det nye bookingkoncept, og vil du være med til at gøre en positiv forskel blandt dygtige kolleger, så vil vi gerne høre fra dig. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Ansøgningsfrist: 21. oktober 2018
Samtaler: 24. oktober 2018 
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Gerda Dorthea Kjeldsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14835
  • Quick-nr.
    357807
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Gerda Dorthea Kjeldsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14835
  • Quick-nr.
    357807
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.