Klinisk vejleder til Nuklearmedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital
Vi søger snarest muligt en engageret bioanalytiker til
stillingen som klinisk vejleder/bioanalytikerunderviser på Nuklearmedicinsk Afdeling,
Gentofte.
I samarbejde med bioanalytikerunderviseren på Herlev
Hospital, vil hovedopgaven bestå i at varetage koordinering og gennemførelse af
undervisning af bioanalytikerstuderende og radiografstuderende. Arbejdsopgaverne
er fordelt over ugen med 2 dage som klinisk vejleder og 3 dage, hvor man
deltager aktivt ude i undersøgelsesrummene.
Om Klinisk Fysiologisk
og Nuklearmedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte hospital
Vi er en afdeling med højt motiverede medarbejdere inden for
mange forskellige faggrupper. Afdelingen er opdelt i fire afsnit, tre afsnit på
Herlev og ét på Gentofte. På Gentofte Hospital er der ansat 23 medarbejdere, 16
bioanalytikere, 1 sygehjælper, 1 lægesekretær, 4 læger og 1 teknikumingeniør. Afsnittet
på Gentofte har ny PET/CT-skanner (2016) og SPECT/CT-skanner (2018). Inden for
de sidste år er der taget to nye renografikameraer i brug. Der er også en ældre
SPECT/CT-skanner og et to-detektor gammakamera.
Af fysiologiske undersøgelser udføres distalt tryk og
arbejdsbelastning til myokardieskintigrafier. Endelig er der to DXA-skannere til bestemmelse af knogletæthed.
Vi modtog på Gentofte afsnittet i 2017 ca. 12 bioanalytikerstuderende
fordelt over uddannelsens forskellige semestre og ca. 16 radiografstuderende.
Stillingen er en stabsfunktion med reference til den ledende
bioanalytiker, men din daglige reference er afdelingsbioanalytikeren på Gentofte
matriklen. Der forudsættes et tæt samarbejde med underviseren på Herlev
Hospital omkring de studerende og vejlederen indgår i et netværk af
bioanalytikerundervisere inden for specialet fra de øvrige afdelinger i Region
Hovedstaden og Region Sjælland.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Ansvar for koordinering af teoretisk undervisning af afdelingens bioanalytikerstuderende.
- Ansvar for planlægning af uddannelsesforløb for bioanalytikerstuderende i afdelingen. Dette sker i samarbejde med Bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden og Professionshøjskolen Metropol.
- Deltage i diverse møder der relaterer til de studerendes uddannelsesforløb.
- Ansvar for vejledning og eksamination ved bioanalytikerstuderendes eksaminer.
- Ansvar for radiografstuderendes uddannelsesforløb i afdelingen.
- Deltage i afdelingens daglige rutineundersøgelser, planlagt i samarbejde med afdelingsbioanalytikeren ca. 3 dage om ugen.
- Ansvar for erhvervspraktikanter fra diverse uddannelser.
- Deltage aktivt i samarbejde med mange faggrupper.
Vi forventer:
- Gode pædagogiske evner med STOR lyst til at undervise og vejlede.
- Minimum 2 års erfaring som bioanalytiker, gerne inden for specialet Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.
- Personlige og sociale kompetencer til at indgå i mange forskellige relationer.
- Klinisk vejledermodul, sundhedsfaglig diplomuddannelse eller master eller er villig til at gennemføre uddannelsen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling
og er til besættelse pr. 1. december eller snarest derefter. Løn og
ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på
Sundhedskartellets område indgået mellem Dbio og Danske Regioner.
Ansættelsesprocedure
Hvis du har lyst til at se afdelingen eller få en
uforpligtende snak, kan du kontakte ledende bioanalytiker Jenny Rahbek på tlf.
3868 2464 eller på e-mail jenny.rahbek.pedersen@regionh.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. oktober 2018. Vi
forventer, at samtalerne afholdes i uge 43.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Jenny Rahbek - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2018 - Regionens jobnr.
214218 - Quick-nr.
357850 - Indrykningsdato
26-09-2018 -
Ansøgningsfrist
18-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×