Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til fast aftenvagt i Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup

Vi søger en sygeplejerske til en fast aftenvagtstilling i neurologisk sengeafsnit N48.  
Stillingen er ledig pr.1/12 2018 eller efter aftale, og er en deltidsstilling på 28 timer pr. uge. 
 
Vores afsnit er kendetegnet ved at være en attraktiv arbejdsplads med gode og engagerede kollegaer.  
 
Om afsnittet 
N48 har 16 senge, hvor vi modtager patienter med akut opståede neurologiske problemstillinger hele døgnet. Patienterne har varierende funktions- og observationsniveau.  
Desuden modtager vi patienter, der har modtaget neurokirurgisk behandling, og vi har specialfunktion indenfor udredning, diagnosticering, neuro-rehabilitering og ambulant opfølgning af patienter med primære hjernetumorer. 
Vi arbejder med tildelt patientpleje, og sygeplejersken er altid tovholder for det enkelte patientforløb. Patientforløbet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på patientinddragelse.  
Den neurologiske sygepleje spænder vidt - fra tæt observation af den akutte patient, over de længerevarende neuro-rehabiliteringsforløb, til omsorgen for patient og pårørende i det palliative forløb. 
 
Vi forventer, at du 
  • kan bevare det nødvendige overblik og prioritere i en travl akut afdeling
  • har overblik over de komplekse og ressourcetunge patientforløb  
  • differentierer specialsygeplejen til den uhelbredelige syge og dennes pårørende 
  • medvirker til at sikre den faglige kvalitet i sygeplejen 
  • har gode kommunikative evner i dialogen med patienten og dennes pårørende 
 
Vi kan tilbyde 
  • målrettet introduktion og oplæring efter et formaliseret kompetenceudviklingsprogram for neurosygeplejersker under ledelse af afsnittets kliniske sygeplejerske 
  • grundig introduktion i Sundhedsplatformen med fokus på dokumentation af observationer og sygepleje indenfor det neurologiske felt 
  • gode muligheder for indflydelse på din egen vagtplanlægning 
 
Vi glæder os til at høre fra dig, og har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme forbi og få et indtryk af afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorthe Mosegaard på tlf. 38 63 38 48 eller på mail: dorthe.mosegaard@regionh.dk  
 
Ansøgningsfrist  
15. oktober 2018 kl. 12.00  
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 43. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Dorthe Mosegaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214222
  • Quick-nr.
    357858
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Dorthe Mosegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214222
  • Quick-nr.
    357858
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.